GUIDE NYHEDER TELT & SHELTER

Billig camping-alternativ: Fri teltning i København

billig camping københavn

I København og hovedstadsområdet er det tilladt at slå teltet op i 19 statsejede skove. Hvis du er til billig camping, kan du gøre det ganske gratis og derved spare store udgifter på teltturen. Outdoor-Camping giver dig her en guide til, hvor du må slå dit telt op i Københavns frie natur. Foto: Outdoor-Camping

I 19 skove i København er der fri teltning. Det betyder, at du må slå dit telt op og overnatte– gratis i udvalgte skove. Er du til billig camping og vil du se København fra sin naturskønne side, så se Outdoor-Campings kort over skove med fri teltning i artiklen her.

Sæt teltet op i skovene midt og nyd udsigten fra Herstedhøje, som rager 67 meter op i landskabet, inden du går til ro for natten i dit telt i Vestskoven i København. Eller hvad med at stå direkte ud af soveposen til en morgentur på digerne omkring Klydesø på Amager, mens solen står op over Øresund? Så kan du gøre det – ganske gratis endda.

Fri teltning, som campingformen hedder, er billig camping i verdensklasse. Her må du nemlig slå dit telt op midt i den frie natur, drikke vin og gå til ro for natten med udsigt ud over den smukke Furesø og vågne igen til frøers kvækken i sivene, mens solen står op over skoven.

Er du samtidig prisbevidst og til billig camping? Så gemmer København og hovedstaden på intet mindre en 19 skønne natur-perler, som blot venter på, at du kommer ud og trykker pløkkerne ned i den bløde muld.

Inden du kommer så langt, skal du huske, at du kun må sætte telt op i de pågældende skove, og at det kun må sættes på de træbevoksede områder i skovene. Vis respekt for naturen og efterlad gerne området pænere, end da du kom dertil.

Hvis du er usikker på, hvor du må telte, og på hvor grænserne for teltningen går, så kontakt den lokale naturforvaltningsenhed.

Kilde: naturstyrelsen.dk

ANDRE LÆSER OGSÅ: Se kortet: Billig camping i Nordsjælland – her er der fri teltning

ANDRE LÆSER OGSÅ: SE KORT: Fri teltning – et billig camping-alternativ på Sjælland

ANDRE LÆSER OGSÅ: Billig camping-alternativ på Lolland-Falster og Møn – her må du telte frit

Billig camping i København og hovedstaden: Her er guiden

Naturstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet, forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder over hele Danmark.

Selvom overnatning som udgangspunkt er tilladt på liggeunderlag og i sovepose i alle offentlige skove, så er det altså kun tilladt at slå telt op i få af dem. I alt drejer det sig om 278 skove på landsplan, hvor du må telte, og 19 af dem ligger altså i Storkøbenhavn.

Med 19 steder, hvor du frit må sætte telt op i naturen i København og hovedstadsområdet, er der derfor gode muligheder for billig camping i Storkøbenhavn.

Specielt i området lige nord for København, fra Holte over Farum til Ølstykke, kan du nemt nå fra den ene skov til den næste på cykel eller til fods.

Vandring eller cykling hjælper også til at holde budgettet nede, så du slipper for dyr transport, hvilket gør telt- og campingturen ekstra billig.

Her kan du campere billigt i Københavns fri natur

Storkøbenhavn er hjemsted for mange skønne naturperler. Ét af de steder er Fasanskoven på Kalvebod Fælled på Amager, hvor du frit må slå teltet op. Herfra kan du tage turen videre til Pinseskoven og Kongelunden, som ligger med smuk udsigt over Køge Bugt. Eller nyd en nat i Hareskoven, eller genoplad batterierne ved søerne i Rude Skov ved Holte, hvor du også må slå telt op.

For overskuelighedens skyld har vi samlet stederne, hvor du må slå dit telt op midt i den frie natur omkring København og i hovedstaden. Det har vi gjort i klynger under nærmeste større by, så du nemt får overblik over, hvor du kan tage på billig campingferie i naturskønne omgivelser.

Klik på linkene ved navnene i boksen nedenfor og læs mere om, hvor du frit må slå dit telt op i naturen i de pågældende skove på Naturstyrelsens hjemmeside.

Andre muligheder for billig camping i København

Udover de 278 skove til fri teltning har Naturstyrelsen også over 800 gratis teltpladser fordelt over hele. Teltpladserne kaldes “primitive overnatningspladser”, og rigtig mange af dem ligger i København.

Selvom pladserne kaldes “primitive”, skal man dog ikke lade sig skræmme, da der ofte både er vandhaner og toiletter på pladserne. Det betyder, at forholdene ofte er gode her. Naturstyrelsens teltpladser kan du læse mere om her.

Derudover er der over 1.000 shelters, fordelt over hele landet, som du også kan bruge og overnatte i. Op mod 700 af dem er offentlige, og mange af dem finder du også i København. Dem kan du læse om her.

Om camping

“Camping” kommer fra det engelske “camp”, som betyder at ‘slå lejr’.

“Campere” kommer fra det franske camper, som også betyder ‘slå lejr’.

I begge tilfælde er oprindelsen fra det latinske ‘campus’, som betyder ‘mark’.

Kilde: Den Store Danske Ordbog.

Similar Posts