Superavanceret, programmerbar pandelampe med nyskabende teknologi. Op til 759 lumen og en intelligent sensor, der selv kan justere lysstyrken efter forholdene, gør den til et godt bud på den ultimative pandelampe til aktiviteter, hvor der er fart over feltet.
Petzl Nao+ Headlamp er en af markedets mest avancerede og gennemførte pandelampe, og vil være oplagt for alle, der skal bruge en pandelampe, der sidder sikkert på hovedet og giver optimalt lys, når det går hurtigt i krævende terræn.
Petzl Nao + er udstyret med en intelligent sensor, der selv kan tilpasse lysstyrken og -typen efter forholdene. F.eks. dæmper den selv lyset på et splitsekund, hvis du kigger ned for at orientere dig på kortet, og skruer det op igen når du kigger op for at orientere dig i mørket. Det giver både optimalt lys i alle situationer, og forlænger batterilevetiden. Du kan vælge mellem to indstilligner - max power og max autonomy - alt efter om du ønsker maksimalt fokus på lys eller energiforbrug. Downloader du "MyPetzl Light"-appen, har du oven i købet muligheden for at lave dine egne lysindstillinger og forskellige præprogrammerede profiler til f.eks. trailløb, bjergbestigning og vandring. Der er i øvrigt også muligt at slå den intelligente lyssensor fra, hvis du foretrækker almindeligt, konstant lys.
To lysdioder giver en kombination af to typer lys - bredt nærlys og en lang, fokuseret lyskegle. Pandelampen betjenes med en enkelt knap, der er let at betjene - også med handsker på. Der er også en låsefunktion, så pandelampen ikke tænder sig selv i rygsækken ved et uheld.
Batteriet sidder på baghovedet, for at give optimal balance i pandelampen, og det patenterede remsystem sørger for at pandelampen sidder optimalt på hovedet - også når det går over stok og sten i høj fart. En rød lampe på batteriet bagpå kan ses op til en kilometer væk, og sørger for at du er synlig for f.eks. billister.
Petzl Nao + er IPX4-godkendt, hvilket betyder at den sagtens kan tåle vådt vejr. Den leveres med et USB-genopladeligt 3100 mAh Lithium-ion-batteri.
Petzl Nao + er en af markedets mest avancerede og gennemførte pandelamper, der burde få især trail-løberne til at spærre øjnene op.