NYHEDER BIL & CAMPER EFTERÅR FORÅR PRODUKTANBEFALINGER SOMMER VINTER

Køleboks til bil: Her er den bedste 12v køleboks

12v koeleboks til bil med kompressor

Køleboks med kompressor og termoelektriske kølebokse er det bedste valg til camperen eller bilen. Her finder du den bedste 12v køleboks til bil i fire forskellige vægtklasser. Foto: Dometic

Priserne på kølebokse varierer ekstremt meget, og det samme gør kvaliteten. Ofte hænger de to ting sammen, men ikke altid. Her finder du den bedste 12v køleboks til bil med og uden kompressor.

ANNONCE

Det koster penge at lave god journalistik.

Alle links til produkter i artiklen er derfor såkaldte affiliatelinks.

Det betyder, at du støtter Outdoor-Camping økonomisk, når du foretager køb via vores affiliate-links.

På den måde kan du være med til at sikre, at Outdoor-Camping også i fremtiden kan udkomme med relevante artikler som denne.

I artiklen her kan du læse om:

Fire forskellige typer kølebokse: Disse to er bedst til biler

12v køleboks: Termoelektrisk køleboks til bil

Den bedste køleboks til bil: Køleboks med kompressor

Opladning og brug af 12v køleboks til bil

Her er de bedste 12v kølebokse til bil: Fire forskellige vægtklasser

Små kølebokse: Under 10 liter

Mindre kølebokse: 10-15 liter

Mellem kølebokse: 15-25 liter

Store kølebokse: 25-30 liter

Køleboks til bil eller campervan er en nødvendighed, hvis ikke maden og drikkevarerne skal smides ud direkte efter åbning. Meget afhænger selvfølgelig af pladsen i bilen. I nogle tilfælde kan det bedre svare sig med et køleskab i campervans, mens indretningen i andre tilfælde egner sig bedre til en køleboks.

Kølebokse kan endda være gode at have i autocampere også. Mange kølebokse passer nemlig fint ude i førerhuset og kan holde drikkevare kolde under kørslen. Når man holder stille, kan køleboksen derudover bruges som et ekstra bord eller en skammel. Den evige udfordring her er dog autocamperens samlede vægt, som skal holdes under 3.500 kilo.

Det svære valg er som regel, hvilken type køleboks, man skal vælge. I artiklen her behandler vi kun 12v kølebokse med kompressor og termoelektriske kølebokse. Årsagen er ganske enkelt, at de to typer kølebokse er de bedste til biler, campervans og autocampere.

Har man ikke umiddelbart strømudtag i bilen eller mangler anden mulighed for at installere dem, anbefaler vi, at man får det gjort. Det gør vi fordi, at resultatet med en køleboks med kompressor eller en 12V termoelektrisk køleboks giver langt de bedste resultater i en bil.

I afsnittet ‘Her er de bedste 12v kølebokse til bil: Fire forskellige vægtklasser’, længere nede i artiklen, kan du se vores anbefalinger af 12v kølebokse.

I de følgende fire afsnit kan du læse mere om 12v kølebokse til bil. Hvis du allerede føler dig godt klædt på omkring kølebokse, springer du derfor blot videre til afsnittet ‘Her er de bedste 12v kølebokse til bil: Fire forskellige vægtklasser’.

Fire forskellige typer kølebokse: Disse to er bedst til biler

I alt findes der fire forskellige former for kølebokse: Absorption, passiv, termoelektrisk og med kompressor. Artiklen her beskæftiger sig dog udelukkende med de termoelektriske kølebokse og dem med kompressor.

Når absorption-kølebokse er fravalgt i artiklen her, er det fordi, at kølebokse med absorption bruger varme for at køle, og det gør absorption-kølebokse bedst på gas. Fordelen ved en absorption-køleboks er ellers, at den kan bruges overalt, fordi den kan køre udelukkende på gas og derved spare strøm.

Det kan der være en mængde fordele ved, men også flere ulemper. Eksempelvis fylder gasflasker meget, og tager derfor meget af pladsen i biler eller i campervans. Det gør mindre i autocampere, hvor man i forvejen ofte har gas til opvarmning. Her vil man dog ofte vælge et køleskab i stedet for en køleboks.

Passive kølebokse som den fjerde løsning bruger køleelementer eller is som energikilde. Den type kølebokse kan også bruges til biler, men gør samtidig turen meget omstændig, fordi køleelementerne skal fryses ned, eller der skal tankes is undervejs. Blandt andet derfor er termoelektriske kølebokse eller kølebokse med kompressor klart de bedste til biler.

I artiklen her anbefaler vi tre forskellige kølebokse i fire forskellige klasser. De fire forskellige klasser er inddelt efter volumen, lige fra de mindste på under 10 liter til de helt store på over 40 liter. Priserne spænder vidt, men afhænger også af, om køleboksen er med kompressor eller termoelektrisk. De to typer gennemgås i de to følgende afsnit.

Termoelektrisk 12v køleboks til bil

En termoelektrisk køleboks virker ved, at der opstår kulde, når en elektrisk jævnstrøm bliver sendt igennem to forskellige metaltyper. Termoelektriske kølebokse kører typisk kører på 12v, og har den en blæser, forbedres køleeffekten yderligere. Den helt store fordel ved denne type køleboks er, at den er billigere end en køleboks med kompressor.

Termoelektriske kølebokse køler 18–30 °C under udenomstemperaturen. Hvis du rejser i et område, hvor temperaturen når op over 30 °C, falder effektiviteten derfor. Derudover holder en termoelektrisk køleboks i de fleste tilfælde varerne kolde i stedet for selv at køle dem ned. Det kan derfor være nødvendigt at køle din mad eller drikkelse ned på forhånd, inden du tager af sted.

På trods af, at termoelektriske kølebokse påvirkes af den omgivende temperatur, kan de fint bruges i Danmark, og specielt hvis der er aircondition i bilen. I modsætning til en køleboks med kompressor, som kun støjer lidt periodisk, skal man dog forvente konstant blæserstøj fra en termoelektrisk køleboks.

En stor fordel ved de termoelektriske kølebokse er dog vægten. De vejer typisk mindre end en køleboks med kompressor og gør dem derfor lettere at flytte rundt. Den lave vægt er derudover en fordel, hvis bilen i forvejen er pakket med udstyr, bagage eller andet, der får den til at nærme sig den magiske 3.500 kg-grænse.

Derudover har den termoelektriske køleboks den behagelige sideeffekt langt de fleste af dem næsten altid er udstyret med en slitage- og vedligeholdelsesfri teknik. Endelig kan de fleste af dem både køle og varme ved hjælp af varmevekslere og ventilatorer.

Den bedste køleboks til bil: Køleboks med kompressor

Kølebokse med kompressorer er et af de mest effektive kølesystemer. I modsætning til termoelektriske kølebokse, er en køleboks med kompressor styret via termostat. Det er den samme teknologi, der bruges i frysere og køleskabe hjemme i køkkenet, og som med stor succes er overført til kølebokse.

En køleboks med kompressor er dermed den eneste type køleboks, hvor du kan forudindstille temperaturen præcist. Det betyder, at kølebokse med kompressor har en bedre køleevne, fordi de heller ikke påvirkes af temperaturerne uden for boksen. Derudover er en køleboks med kompressor samtidig mere støjsvag end den termoelektriske.

Ulempen ved en køleboks med kompressor er, at den vejer mere end den termoelektriske. Eksempelvis vejer den lille kompressorboks på ni liter fra Carbest, som vi anbefaler i artiklen her, 3,5 kg mere end Dometic Tropicool TC-14FL. Det er på trods af, at der er plads til fem liter mere i den termoelektriske køleboks fra Dometic.

Derudover er priserne på kølebokse med kompressorer generelt højere end på de termoelektriske. Eksempelvis koster den termoelektriske køleboks på 14 liter fra Dometic kun cirka 2/3 af, hvad den lille kompressorboks på 9 liter fra Carbest koster.

Men på trods af højere vægt og en dyrere anskaffelsespris, er en køleboks med kompressor til bil klart det bedste valg.

Opladning og brug af 12v køleboks til bil

Både den termoelektrisk køleboks og den med kompressor kan som regel køre på 12v, 24v samt 230v. Derudover kører flere kølebokse med kompressor på 110v – 230v. Strømforbruget afhænger meget af størrelsen på køleboksen.

Begge typer kølebokse kan tilsluttes bilens batteri. Ulempen ved dette er selvfølgelig, at man risikerer at tappe al strømmen fra batteriet, så man ikke kan starte igen. Den løsning er derfor kun til nød.

Hvis man vil bruge batteri, er det derfor en god ide at anskaffe sig et ekstra forbrugsbatteri til bilen. Det ekstra forbrugsbatteri kan enten lade fra bilens eksisterende batteri under kørslen eller tilsluttes ekstern strøm under standsning.

Køleboks med kompressor har derudover den store fordel, at de har et meget lavt strømforbrug. De er ofte udstyret med en energibesparende ECO-funktion, som betyder, at den bruger mindre strøm end en termoelektrisk køleboks.

Endelig er en køleboks med kompressor ideel at tilslutte en ekstern energikilde som solenergi, som er både billig og en meget miljøvenlig løsning. Hvis energien fra solcellerne ikke rækker, kan man eventuelt opgradere med en powerbox med 12v-stik som kan lades op under kørslen.

Her er de bedste 12v kølebokse til bil: Fire forskellige vægtklasser

Små kølebokse: Under 10 liter

Bedst i klassen: Carbest 9 liter køleboks med kompressor

12v køleboks til bil med kompressor Carbest 9 liter
Carbest 9 liter køleboks med kompressor er den bedste køleboks i klassen Foto: Carbest

Der er ikke mange af de helt små 12v kølebokse på markedet. Årsagen er den lave efterspørgsel, og faktisk kan det i mange tilfælde lige så godt betale sig at købe en passiv køleboks i stedet. Undtagelsen for reglen er dog Carbest 9 liter køleboks med kompressor, som passer perfekt mellem sæderne i en VW T5/T6.

Køleboksen her er en 12v køleboks, som kan tilsluttes 24 og 230 volt. I låget er der to drikkeholdere, så krus og kopper står stabilt under kørslen. Der er lys indvendig i boksen, og temperaturen kan aflæses på det digitale display. Carbest 9 liter køleboks med kompressor leveres med 2 integrerede greb, isterningebakke, og beslag til bærestrop.

Carbest 9 liter køleboks med kompressor har en vejledende pris på 2.989 kroner og kan købes her.

Om Carbest 9 liter køleboks med kompressor

Vejledende pris: 2.989 kroner

Farve: Mørkgrå/hvid

Mål (BxDxH): 210x459x320 mm

Volumen: 9 liter

Tilslutning: 12v, 24v og 230v

Kølekapacitet: -18°C til +10°C

Vægt: ca. 8,5 kg

Køb Carbest 9 liter køleboks med kompressor her.

Mindre kølebokse: 10-15 liter

Bedste termoelektriske i klassen: Dometic Tropicool TCX-14FL

12v køleboks til bil med kompressor Dometic Tropicool TC-14FL
Dometic har med Tropicool TCX-14FL skabt den bedste termoelektriske køleboks i klassen. Foto: Dometic

Dometic er dominerende på markedet inden for udstyr til campere, og med god grund: De leverer varen. Det gør de også med Dometic TropiCool TCX-14FL, som er en lille, men ekstremt effektiv og energibesparende termoelektrisk køleboks i energiklasse A++.  

Dometic Tropicool TCX-14FL kan køle ned til 30° under omgivelsestemperaturen. Udover at køle kan den også varme med syv forskellige trin fra cirka 50 grader til 65 grader. Det gør, at varm mad kan tilberedes hjemme, transporteres i boksen her og stadig nydes varm ude i naturen.

Dometic Tropicool TCX-14FL kommer med integrerede håndtag, der gør køleboksen nem at flytte rundt, LED display og folietastatur, som beskytter de elektroniske dele mod støv.

Dometic Tropicool TCX-14FL har en vejledende pris på 1.849 kroner og kan købes her.

Om Dometic Tropicool TCX-14FL

Vejledende pris: 1.849 kroner

Farve:

Mål (BxHxD): 45 x 32,8 x 30,3 cm.

Volumen: 14 liter

Tilslutning: 12/24 volt samt 230 volt

Kølekapacitet: cirka -20°C til +65°C
Vægt: 5 kg.

Køb Dometic Tropicool TCX-14FL her.

Bedste køleboks med kompressor i klassen: Dometic Coolfreeze CDF11

12v køleboks til bil med kompressor Dometic Coolfreeze CDF11
CoolFreeze er et gennemtænkt konceptt og med CoolFreeze CDF11 har Dometic ramt plet i inden for mindre kølebokse med kompressorer. Foto: Dometic

Dometic CoolFreeze CDF11 køle- og fryseboks med kompressor er fremstillet i robuste materialer og har en komfortabel og justérbar bærerem, der gør køleboksen let at transportere og have med overalt. Det er samtidig en kompakt køleboks, som kun vejer 8,2 kg, hvilket ikke er meget for en køleboks med kompressor.

Dometic CoolFreeze CDF11 har to integrerede flaskeholdere i låget, som kan tages af og rengøres, samt LED belysning i kølerummet. Udvendig er der digital temperaturvisning til styring af køle- og frysetemperaturen, og som en fin lille detalje, kan køleboksen fastgøres med selerne i bilen, når du transporterer den. Dometic’s CoolFreeze modeller med kompressor er ideelle til solarenergi.

CoolFreeze CDF11 har en vejledende pris på 3.940 kroner og kan købes her.

Om Dometic CoolFreeze CDF11

Vejledende pris: 3.940 kroner

Farve:

Mål (BxHxD): 54 x D 23,5 x H 36 cm

Volumen: 10.5 liter

Tilslutning: 12v og 24v

Kølekapacitet: -18 °C til +10 °C

Vægt: 8,2 kg.

Køb Dometic CoolFreeze CDF11 her.

Mellem kølebokse: 15-25 liter

Pæn pris: Max Ranger Køleboks 22L

12v køleboks til bil med kompressor Max Ranger
Max Ranger 22L er ikke den bedste køleboks på markedet, men den markerer sig for en skarp pris. Foto: Max Ranger

Max Ranger på 22 liter har vi taget med for sin næsten latterligt lave pris på bare 355,95, som er vejledende. Man skal ikke forvente stor kvalitet, og med energimærke D er den heller ikke verdens mest energibesparende køleboks. Til gengæld vejer den kun 3,6 kg, hvilket er 1,4 kg mindre end eksempelvis Dometic Tropicool TC-14FL, og så får du endda otte liter opbevaringsplads oveni med denne køleboks.

Det upraktiske ved Max Ranger Køleboks 22L, som er en termoelektrisk 12v køleboks, er, at den kun er udstyret med 12 volt stik til cigarettænder. Og tager man højde for, at Max Ranger slet ikke kan måle sig med kvaliteten i Dometic’s eller for den sags skyld andre kølebokse her i artiklen, så er Max Ranger Køleboks 22L en fin køleboks til bare 355,95 kroner.

Max Ranger Køleboks 22L kan købes her.

Om Max Ranger 22L

Vejledende pris: 355,95 kroner

Farve: Hvid/grå

Mål (BxHxD): 39,5 x 23 x 39,5 cm

Volumen: 22 liter

Tilslutning: 12v
Kølekapacitet: 12-15 °C under udenomstemperatur

Vægt: 3,6 kg.

Køb Max Ranger på 22 liter her.

En dark horse på batteri: Makita køleboks 18V LXT 20ltr

12v køleboks til bil med kompressor Makita 18V LXT 20ltr
Makita køleboks 18V LXT 20ltr er en dark horse i kategorien. Foto: Makita

Makita køleboks 18V LXT 20ltr er en favorit blandt 12v kølebokse. Makita er primært kendt for værktøj af høj kvalitet, og med køleboksen her har de ikke kun givet håndværkerne en rigtig god frokosttaske. De har også giver outdoorfolket og campisterne en fremragende køleboks til bil.

Makita køleboks 18V LXT 20ltr kan køle helt ned til -18° og varmer helt op til 60° og holder maden varm i op til 5 timer, mens den køler drikkevarer i helt op til 17 timer på sine to 6,0Ah batterier. Køleboksen har et stort 20 liter rum med plads til hele 20 0,5 liter flasker og er samtidig med hjul og håndtag til nem transport. 

Vægtmæssigt lægger Makita’s køleboks her godt fra land med hele 14,3 kg. Den er dermed særdeles uegnet til autocampere, men det er en god køleboks til bil og campervans.

Makita køleboks 18V LXT 20ltr leveres med 12v/230v adapter og kan købes her.

Om Makita køleboks 18V LXT 20ltr

Vejledende pris: 3.745 kroner

Farve: Blå

Mål (BxHxD): 34,1 x 37,5 x 62,3 cm

Volumen: 20 liter

Tilslutning: 12v og 230v

Akku spænding (batteri): 18 V

Kølekapacitet: -18° C til 60°C

Vægt: 14,3 kg.

Køb Makita køleboks 18V LXT 20ltr her.

Bedste termoelektriske i klassen: Dometic Tropicool TC-21FL

12v køleboks til bil med kompressor Dometic Tropicool TC-21FL
Dometic dominerer markedet inden for kølebokse. Tropicool TC-21FL er endnu et pletskud. Foto: Dometic

Dometic’s Tropicool-serie er ekstremt populær, og det er der en rigtig god grund til. Dometic kan sit kram. TC-21FL er en effektiv og energibesparende termoelektrisk køleboks i energiklasse A++. Køleboksen kan ned til 30° under omgivelsestemperaturen. Derudover kan køleboksen her også holde maden varm, så det kan tilberedes hjemme og spises ude i naturen.

TropiCool TC 21FL fra Dometic har mulighed for tilslutning af 12/24 volt samt 230 volt. Den er udstyret med PU-skumfyld som isolering, og tastaturet er et folietastatur, der beskytter de elektroniske dele mod støv og fugt, hvor temperaturen vises på det integrerede LED display.

Dometic Tropicool TC-21FL har en vejledende pris på 2.049 kroner og kan købes her.

Om Dometic Tropicool TC-21FL

Vejledende pris: 2.049 kroner

Farve:

Mål (BxHxD): 45 x 42 x 30,3 cm

Volumen: 21 liter

Tilslutning: 12v, 24v og 230v

Kølekapacitet: Køler ned til 30°C under omgivelsestemperaturen og varmer op til cirka 65°C grader.

Vægt: 6 kg.

Køb Dometic Tropicool TC-21FL her.

Bedste køleboks med kompressor i klassen: Dometic Coolfreeze CDF18

12v køleboks til bil med kompressor Dometic Coolfreeze CDF16
Dometic CoolFreeze CDF18 er en 12v køleboks til bil i særklasse. Foto: Dometic

CoolFreeze CDF18 er en transportabel køle- og fryseboks fra Dometic i en praktisk størrelse, der er nem at have med i bilen eller i camperen. Det er en 12v køleboks med kompressor med meget lavt strømforbrug, som køler og fryser fra -18 til +10 grader, uanset udetemperaturen.

Med en vægt på 9.5 kg er det ikke en køleboks, man bare slæber ind og ud af bilen. Til gengæld får du en rigtig god køleboks til bil på 16 liter med god plads til både mad og drikkevarer med plads til to stående énliters flasker.

Dometic CoolFreeze CDF18 har digital temperaturvisning, og har som andre kølebokse i Dometic’s CoolFreeze-serie aftageligt låg, så boksen kan rengøres.

Dometic CoolFreeze CDF18 har en vejledende pris på 4.349 kroner og kan købes her.

Om Dometic CoolFreeze CDF18

Vejledende pris: 4.349 kroner

Farve:

Mål (BxHxD): 55 x 37 x 26 cm

Volumen: 18 liter

Tilslutning: 12v, 24v

Kølekapacitet: -18°C til +10°C

Vægt: 9.5 kg.

Køb Dometic CoolFreeze CDF16 her.

Store kølebokse: 25-30 liter

Bedste termoelektriske i klassen: Mestic MTEC-28 12v køleboks

12v køleboks til bil med kompressor Mestic MTEC-28
Mestic producerer generelt nogle rigtig produkter, og med Mestic MTEC-28 rammer de spot on. Foto: Mestic

Mestic MTEC-28 er enpraktisk og kompakt termoelektrisk køleboks med fuld skumisolering, så tykkelsen på isoleringen er den samme overalt. Det giver en køletemperatur på helt op til 20 grader under den omgivende temperatur. På trods den kompakte størrelse, så er køleboksen alligevel stor nok til, at der kan stå 1,5 liters flasker i højden.

Mestic MTEC-28 kan tilsluttes både 12v og 230v, og temperaturen kan indstilles på ”hot”. Det betyder, at du kan tilberede manden hjemmefra og servere den varm adskillige timer senere ude i naturen. En fin lille detalje er, at der i låget er et praktisk rum til at opbevare ledningerne i, så de ikke er i vejen, når du ikke skal bruge dem.

Mestic MTEC-28 har energimærkningen A++ og en vejledende pris på kun 499 kroner og kan købes her.

Om Mestic MTEC-28

Vejledende pris: 499 kroner

Farve:

Mål (BxHxD): 40 x 45,7 x 39 cm

Volumen: 28 Liter

Tilslutning: 12v og 230v

Kølekapacitet: Køler ned til 20°C under den omgivende temperatur

Vægt: 4,5 kg

Køb Mestic MTEC-28 her.

Bedste køleboks med kompressor i klassen: Outwell Deep Cool 28L

12v koeleboks til bil med kompressor Outwell Deep Cool 28L
Danske Outwell er garanter for kvalitet. Det mærkes på Outwell Deep Cool 28L. Foto: Outwell

Outwell Deep Cool 28L er en stor køleboks med kompressor på 28 liter, som giver en konstant temperatur, og som nemt indstilles til det ønskede niveau mellem -18 og +10 grader. Køleboksen har en udtagelig kurv, som gør det nemt at fylde køle eller frysevarer i boksen.

En rigtig fin detalje ved Outwell Deep Cool 28L er, at låget kan åbnes både mod venstre eller højre, og så det kan også tages helt af, så det nemmere kan rengøres. Køleboksen er meget robust, og man får en følelse af kvalitet, så snart man benytter den. Håndtagene er endda fjederbelastede for optimal komfort.

Outwell er specialister på outdoorudstyr, og med Outwell Deep Cool 28L rammer de plet.

Køleboksen har en vejledende pris på 4.409,95 kroner og kan købes her.

Om Outwell Deep Cool 28L

Vejledende pris: 4.409,95 kroner

Farve:

Mål (BxHxD): 60 x 37 x 36,5 cm

Volumen: 28 liter

Tilslutning: 12v og 230v

Kølekapacitet: -18°C og +10°C grader

Vægt: 13,3 kg

Køb Outwell Deep Cool 28L her.

Similar Posts

Denne side bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at benytte denne side, accepterer du, at vi bruger cookies.  Læs mere