NYHEDER GUIDE SOMMER TELT & SHELTER

Shelter ved vandet: 10 skønne sheltere tæt på havet i Danmark

Shelter ved vandet

En shelter ved vandet? Denne skønne udsigt, som du finder tæt ved Naturparken Hindsgavl Dyrehave i Middelfart, gør at shelteren her har fundet vej til Outdoor-Campings liste over 10 skønne sheltere ved vandet. Foto: Outdoor-Camping

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det er stedet, hvor alle shelter-drømme starter og slutter, og specielt udsigten til vand er attraktiv. Her finder du 10 skønne sheltere ved vandet.

Alle kender havets effekt på kroppen og sindet. Den rolige rumlen af bølger, der bruser mod land og blander sig med mågernes skrig under skyerne giver umiddelbart ro og en følelse af frihed.

I en stressende hverdag med arbejde og pligter er vand derfor særdeles eftertragtet. Det måles blandt andet på hus- og lejlighedspriserne, som stiger eksplosivt, når der er havkig.

Men selvom hus- og lejlighedspriserne ofte ligger i den pebrede ende ved vandet, er der alligevel rigtig gode muligheder for at få et værelse med havudsigt – og det endda gratis.

Over hele landet ligger der nemlig adskillige sheltere med udsigt til solop- eller nedgang over havet, som du frit kan benytte.

https://www.outdoor-camping.dk/shelter-booking

Se kortet: Her er de shelter ved vandet i Danmark

Selvom opgaven næsten er umulig, har Outdoor-Camping alligevel påtaget sig at finde 10 skønne sheltere ved vandet. For hvad afgør, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt? Er det muligheden for at gå på toilet, der er afgørende, eller er det, om der er bålplads, legeplads eller grillbar i nærheden, som gør shelteren god?

Det gennemgående for hver shelter ved vandet, som vi anbefaler her, er med en enkelt undtagelse, havkigget. Synet af bølgernes rolige rumlen, er dermed noget af det, som vi vægter højest.

På kortet her kan du se de 10 bedste sheltere ved vandet i Danmark fordelt på regionerne. I forlængelse af kortet finder du vores bud på top 10 over de bedste shelter ved vandet i Danmark.

Shelter ved vandet: Top-10 over shelter ved havet i Danmark

ANDRE LÆSER OGSÅ: Shelter ved havet i Nordjylland: De 10 bedste sheltere ved vandet

ANDRE LÆSER OGSÅ: Shelter ved vandet i Vestjylland: Den bedste shelter ved havet

ANDRE LÆSER OGSÅ: SE KORTET: Her er det bedste shelter ved vandet i Østjylland

ANDRE LÆSER OGSÅ: Shelter ved vandet på Fyn: Her er de 10 bedste sheltere ved havet

ANDRE LÆSER OGSÅ: Shelter ved vandet på Sjælland: De 10 bedste sheltere ved havet

ANDRE LÆSER OGSÅ: Shelter ved vandet i Nordsjælland og København: SE KORTET

ANDRE LÆSER OGSÅ: Shelter ved vandet på Bornholm: De 10 bedste sheltere ved havet

10. Uggerby Klitplantage – Lejrpladsen Strandvejen, Hirtshals

På Lejrpladsen “Stranden” i Uggerby Klitplantage tæt ved Hirtshals ligger der fire skønne sheltere med plads til seks personer i hver. Som den eneste shelterplads på listen her, er der ikke havudsigt fra pladsen.

https://www.outdoor-camping.dk/shelter-byg-selv-shelter-til-haven-shelter-byggesaet

Til gengæld har Lejrpladsen “Stranden” direkte adgang til stranden over en boardwalk, og med så smukt en placering i en lysning i skoven får shelterne her alligevel en plads på listen. På shelterpladsen finder du toiletbygning, drikkevand i sommerhalvåret, bålsteder med grill, bænke og borde-bænkesæt.

Det er tilladt at samle tørre grene i skovbunden til bålet, og udover de fire sheltere er der god plads til telte. Nærmeste parkering er på Uggerby Skovvej ved skovvejen og på Tolstrupvej.

et er ulovligt at køre i bil ind til pladsen, men til gengæld er der nem adgang fra Nordsøstien og Vestkystruten. Pladsen kan bookes af større grupper udenfor skolernes sommerferie. I sommerferien kan pladsen bruges frit efter først til mølle-princippet.

9. Aarøsund Havn shelter, Haderslev

Nord for Aarøsund Lystbådehavn ligger Aarøsund Havn shelter med plads til seks personer. Shelteret er valgt til listen for sin store popularitet, som viser sig ved, at det så ofte er brugt.

Pladsen ligger i naturskønne omgivelser og kun få meter fra stranden. Der er toilet på lysbådehavnen, og mod betaling kan man også få sig et tiltrængt brusebad her.

Shelteren kan hverken reserveres eller bookes, så det er først til mølle. Pladsen er perfekt for kajakroere og andre, som kommer fra havet, men også for flok fra landsiden, som gerne vil opleve solopgangen over Lillebælt.

8. Thurø Rev Shelter, Svendborg

shelter ved vandet (5)
shelter ved vandet (3)
shelter ved vandet (4)
shelter ved vandet (8)
shelter ved vandet (9)
shelter ved vandet (5)
shelter ved vandet (3)
shelter ved vandet (4)
shelter ved vandet (8)
shelter ved vandet (9)
previous arrow
next arrow

Foto: Outdoor-Camping

Alle, der har været i Det Sydfynske Øhav, bliver forelskede i øhavet. Derfor skal det sydfynske selvfølgelig også repræsenteres. Thurø Rev Shelter er valgt, fordi det har en unik placering i udkanten af Østerskov og kun et stenkast fra Siø Sund.

Shelteret har plads til fire til seks personer, og der er bålsted på pladsen med mulighed for at finde brænde i Østerskoven lige bag ved. Her ligger du i fredelige omgivelser med fuglefløjt fra skoven og med udsigt til vuggende bølger.

Shelteren er sydvendt, og udsigten over sundet er enestående herfra med Langeland til venstre og Tåsinge til højre. Der går ofte kvæg eller heste i folden på marsken, som ligger lige op til shelteren. Både Østersøruten og Øhavsstien går tæt forbi Thurø, og det kræver kun en kort afstikker at nå ud til Thurø Rev Shelter herfra.

7. Mandemarke Haver, Møn

https://www.outdoor-camping.dk/fiske-steder-danmark

Tæt ved Møns Klint ligger en lille plads med to sheltere med plads til to eller tre personer i hver. Udover shelterne er der også plads til to eller tre små telte. Her ligger du direkte ud til kysten med udsigt til Østersøen og Rügen på den anden side af vandet.

De gode badeforhold på stranden med havbad samt den nemme adgang til Møns klint gør, at shelterne ved Mandemarke Haver på Møn finder vej til listen her. Pladsen indgår samtidig som overnatningsplads på den smukke vandrerute North Sea Trail Northrail og kan også nås fra vandsiden.

På pladsen er der multtoilet, men desværre ikke drikkevand. Det kan i stedet hentes ved skovløberboligen Højholt, Busenevej 40, 4791 Borre. Både shelter og teltplads benyttes uden booking efter først-til-mølle-princippet.

6.  Naturparken Hindsgavl Dyrehave, Middelfart

Shelter ved vandet
Ved Middelfart og med skøn udsigt til Lillebælt og Jylland på den anden side, ligger dette shelter helt nede ved vandet. Foto: Outdoor-Camping

Lillebælt kan bare noget helt særligt. I Naturparken Hindsgavl Dyrehave kan du bogstaveligt talt falde i søvn til marsvinenes rolige pusten i vandoverfladen. Her ligger der fire seks-personers shelters med bålplads helt ned til vandet.

Pladsen ligger ved ”Søbadet”, hvor der er adgang til toiletfaciliteter og drikkevand. Grillplads med borde og bænke ligger tæt ved, men brænde og kul til bål og gril, skal I selv medbringe eller samle i skoven.

Det frarådes på det kraftigste at bade ved Søbadet på grund af den stærke strøm i Lillebælt. Shelterne finder I for enden af Søbadvej, 5500 Middelfart, hvor I følger vejen cirka 50 meter til højre. Overnatninger i shelterne skal bookes her.

5. Hammerhavn Kystshelter, Bornholm

Solskinsøen har ifølge Naturstyrelsen syv kystnære sheltere. I Hammerhavns sydøstlige ende ligger det lille shelter Hammerhavn Kystshelter med udsigt over havnen og over Østersøen.

Her vågner du op i smukke omgivelser, tæt på borgruinen Hammershus og med mågernes morgenskrig, som blander sig med havets brusen i baggrunden. Samtidig er Opalsøen kun en kort gåtur derfra. Alt dette gør, at netop Hammerhavn Kystshelter kommer i Outdoor-Campings top 10 over shelter ved vandet.

Du kan parkere på havnen, hvor der typisk også vil være toilet- og badforhold. Hammerhavn Kystshelter kan ikke bookes, så her er det også først til mølle.

4. Bregnebjerg i Boserup Skov, Roskilde

Så smuk er udsigten over Roskilde Fjord fra én af de tre shelter ved vandet i Boserup Skov. Privatfoto, Ronni Frøger Nielsen
Så smuk er udsigten over Roskilde Fjord fra én af de tre shelter ved vandet i Boserup Skov. Privatfoto, Ronni Frøger Nielsen

Hele kyststrækningen langs Roskilde Fjord er et af Danmarks absolut smukke syn. I Boserup Skov er der tre sheltere ved vandet, men shelteren Bregnebjerg med plads til otte personer kan noget helt specielt.

Pladsen ligger helt ned til vandet, og der er mulighed for at lægge til med kajak og lille båd fra søsiden. Gående og cyklister kan med fordel følge “Fjordstien rute 40” ud til shelteret.

Der er multtoilet tæt på pladsen. Brænde eller kul til grillen skal du selv medbringe eller samle i skoven. Pladsen er til fri afbenyttelse, og kan derfor ikke reserveres eller bookes. Det er derfor først til mølle.

3. Avnø Naturcenter, mellem Næstved og Vordingborg

Shelter ved vandet havet Sjælland avnø naturcenter
Så smuk er udsigten fra de to sheltere ved vandet på Avnø i det sydlige Sjælland. De to sheltere ligger klods op ad Nokkeskoven med skøn udsigt ud over Avnø Fjord. Foto Avnø Naturcenter

I det sydøstlige hjørne af Nokkeskoven på Avnø Fjords nordlige bred ligger der to sheltere med plads til fire personer i hver. Pladsen ligger i fredelige omgivelser tæt ved Avnø Naturcenter og helt ud til kysten, og shelteren her får en 3. plads for den skønne og rolige idyl.

Shelternes placering gør, at de kan bruges af både folk, som kommer fra landsiden og fra vandsiden. Der er plads til at slå telte op til cirka 20 personer i umiddelbar nærhed af shelterne.

Der er to faste grillsteder, og det er tilladt at samle brænde i Nokkeskoven, og drikkevand hentes ved naturskolen på Avnø. Parkering skal ske ved naturcenteret, og det er derfor ikke tilladt at køre helt hen til shelterne.

Shelterne ved vandet kan ikke bookes, så kom tidligt, for det er først-til-mølle-princippet, der gælder.

Hvis de to sheltere er optaget, har Avnø Naturcenter bygget fire nye sheltere med muldtoilet i den anden ende af Nokkeskoven og lidt længere inde mellem træerne. De nye sheltere har alle plads til seks personer og kan bookes her.

2. Fjaltring, Høfde Q, Lemvig

De to shelters ved Fjaltring, Høfde Q ved Lemvig er placeret på en eng lige bag den yderste klitrække ved Vesterhavet. Andenpladsen får shelteren her, fordi næsten intet slår solnedgangen over Vesterhavet.

Shelterne har en enestående flot beliggenhed og udsigten over stranden og havet er enestående. Begge sheltere er handicapvenlige med gode parkerings- og adgangsforhold til både shelterne, stranden og til havet.

På varme sommerdage kan der dog være en del støj fra parkeringspladsen, som ligger tæt på, men toiletforholdene er gode, og der er mulighed for et koldt brusebad, og samtidig er der indkøbsmuligheder kun en kilometer derfra.

Shelterne er til fri afbenyttelse, men det er ulovligt at slå telte op på pladsen. Fordi shelterne ligger ved en Vesterhavsstrand, er den desværre ofte umulig at sejle til. Pladsen kan ikke bookes.

1. Stagsrode Skov Shelter, mellem Vejle og Juelsminde

Shelter ved vandet
Nummer ét på Outdoor-Campings liste over shelter ved vandet er Stagsrode Skov Shelter med denne fantastiske udsigt. Privafoto, Henning Biørn Faxholm

Ved Vejle Fjords udmunding ligger Stagsrode Skov Shelter på den nordlige bred. Shelteren har plads til seks til otte personer, og når shelteren her er vores nummer 1 på listen over ’shelter ved vandet’, skyldes det den skønne udsigt fra toppen af skrænten, som den ligger på.

Selvom pladsen kun ligger få meter fra vandkanten, er der stejlt op fra kysten. Stagsrode Skov Shelter giver derfor en fantastisk udsigt ud over fjorden og den nordlige del af Lillebælt.

På pladsen er der bålplads med grill samt adgang til multtoilet, og det er tilladt at samle træ til bålet fra skovbunden. Pladsen er én af flere kystlejrpladser ved de østjyske fjorde og er markeret med en pæl fra vandsiden.

Fra landsiden er der adgang til shelteren fra P-pladsen ved Stenhøj Strand. Herfra går du cirka 110 meter ad blå rute mod øst. Shelteren kan ikke bookes, og en enkelt eller to personer må derfor ikke lægge beslag på hele shelteren. Det er forbudt at slå telte op på pladsen.

Similar Posts