GUIDE NYHEDER SOMMER TELT & SHELTER

Shelter til børn: Her er de 10 mest børnevenlige sheltere

Shelter til børn

For børn er der rigtig god underholdning i naturen. Alligevel findes er de mere børnevenlige sheltere end andre. Se listen med de bedste shelter til børn i Danmark her. Foto: Outdoor-Camping

SE LISTEN: Her er de 10 mest børnevenlige sheltere. Shelterture med børn er billige og nemme at planlægge. Outdoor-Camping giver dig her de 10 bedste shelter til børn i Danmark. 

Shelterture er en nem og billig ferieform. Specielt med børn kan ferier være en bekostelig affære, men en tur i naturen er ofte et rigtig godt valg for mange, og rundt omkring i landet ligger der mange gode sheltere til børn.

Et shelter til børn kan dog være svært at finde, for hvad skal man kigge efter, og hvor skal man starte. Først og fremmest er det dog vigtigt at huske på, at det er nemt at aktivere børn i naturen. Børns fantasi kender ingen grænser, når det gælder om at finde noget at lege eller underholde sig selv med, uanset alder og uanset hvor i naturen I finder på at overnatte. 

Alligevel kan der være fordele ved nogle sheltere frem for andre, når man søger shelter til børn. Det kan være i forhold til alt fra toilet til seværdigheder, aktiviteter, dyr, adgang til brænde til bål, bad og meget andet. Her er det helt jeres egne behov, der sætter standarten for, hvilke faciliteter der skal være ved og i nærheden af shelteret. 

Outdoor-Camping har her fundet 10 rigtig gode sheltere til børn, som alle er en anbefaling værd for de rigtig gode kvaliteter, de hver især har. 

Outdoor-Camping anbefaler: Shelter til børn 

1. Østrup togshelter ved Aars, Vesthimmerland

Østrup togshelter
Østrup togshelter. Foto: Bodil Jensen

I Østrup ved Aars i vesthimmerland ligger et fantastisk shelter til børn – Østrup togshelter. Shelteret er sjovt til leg og giver god næring til fantasien hos både større og mindre børn. Lokomotivet på togshelteret er til leg, mens de to vogne er til overnatning.

Der er både borde og bænke i vognene, som for bordenes vedkommende kan hejses op og ned ved hjælp af et smart hejsesystem, mens bænkene kan flyttes ind og ud. 

Tæt ved tog-shelteret ligger der en tarzan-bane, hvor specielt større børn kan få mange sjove timer til at gå. Cirka 200 meter derfra ligger der derudover en lækker legeplads til mindre børn, og ved baneskoven er der tilmed en pavillon og bålplads samt muldtoilet og vandhane.  

Pladsen ligger ved Himmerlandsstien, som er anlagt på Himmerlandsbanernes togstrækning fra Viborg til Løgstør. Togbanen åbnede helt tilbage i 1893 og blev nedlagt igen i 1999. I dag er togsporene fjernet, og Himmerlandsstien blev asfalteret i 2006, så den er ideel til både vandring og cykling. Langs ruten er der flere overdækkede rastepladser med grill, vand og muligheder for primitiv overnatning. 

Togshelteret er til fri afbenyttelse, og der er plads til 10 til 12 personer i hvert shelter. 

Om Østrup togshelter

To sheltere med plads til 10-12 personer.

Borde og bænke i vognene.

tarzan-bane til større børn.

Legeplads til mindre børn.

Pavillon.

Bålplads.

Muldtoilet.

Vandhane.

Til fri afbenyttelse.

2. Gateway Blokhus, den jyske vestkyst 

De fleste kender Blokhus som et fantastisk feriested med lange brede sandstrande, som bugter sig bag det bløde klitlandskab ved den jyske vestkyst. Men stedets popularitet afspejles også i priserne for overnatningsstederne i byen. På trods heraf er der alligevel rigtig gode muligheder for en billig ferie i og omkring Blokhus med børnene. 

Det bedste shelter til børn ligger i Gateway Blokhus, som findes i Blokhus Klitplantage, som grænser op til den nordjyske ferieby. Her finder du fire sheltere med plads til cirka seks personer i hvert shelter. Shelterne ligger på en skøn lille slette omgivet af gamle, smukke skovfyr, som også giver læ for vestenvinden. 

Ved Gateway Blokhus finder du både naturlegeplads, aktivitetsplads, picnicområder og grillpladser samt en naturbageovn, hvor du kan bage dit eget brød eller medbragte steg. 

Fra gatewayen er der flere vandre- og cykelruter. Fitnessruten med de opstillede fitnessredskaber er også ideel til de større børn, mens sundhedssporet eller områdets naturlegeplads er perfekt til de mindre størrelser. 

Indgangen til pladsen er fra Aalborgvej 90, 9492 Blokhus, hvor der går en handicapvenlig sti ind til gatewaypladsen. Fra parkeringspladsen er der et cirka 11 km langt mountainbikespor. I Blokhus er det muligt at leje alt fra turcykler til mountainbikes til opholdet. 

Der er god plads til ekstra telte på shelterpladsen, som ligger syd for gatewaypladsen.

Om Shelterne i Gateway Blokhus

Fire sheltere.

Plads til cirka seks personer i hvert shelter.

Naturlegeplads.

Aktivitetsplads.

Picnicområder.

Grillpladser.

Naturbageovn.

Flere vandre- og cykelruter.

Book shelterne her.

3. Boldrup Museum ved Hobro i Kronjylland 

Boldrup-Museum
Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Shelterne ved Boldrup Museum ligger ved Hobro i Himmerland. Museet er et hyggeligt landbrugsmuseum med klappedyr, fiskemulighed og en lille skov. Museet er gratis og indrettet i et gammelt husmandssted fra 1891 og i tråd med landmandslivet er der masser af dyr, som geder, grise, får og høns, som alle er vant til børn og må derfor gerne klappes og aes. 

I forbindelse med Boldrup Museum er der mulighed for overnatning i seks sheltere, som hver har plads til fire personer. Shelterne kan lukkes, så man kan være i læ eller ønsker en lille hule.

Shelterpladsen har både toilet og et lille the-køkken, og i det lille servicehus er der både koldt og varmt vand, køleskab og bad. Derudover er der bålplads og brænde, gæsterne gerne må bruge. 

Det koster 25 kr. pr. person pr. nat. Betaling sker i boksen, som er placeret på servicehuset på lejrpladsen, direkte til personalet eller med MobilePay på 131281. Alle kan benytte hytterne på lejrpladsen. Er man en gruppe, er det dog en god ide at booke plads. Det sker på mail til museumsformidler og naturvejleder Gert Rubæk på gert.rubaek@aalborg.dk 

Der lukkes for vandet til køkken og bad, inden frosten sætter ind, men ellers er det muligt at overnatte på lejrpladsen året rundt. Derudover er der altid adgang – året rundt/døgnet rundt – til toilet i det gamle stuehus på museet.

Om Boldrup Museums sheltere

Seks sheltere.

Plads til fire personer i hver shelter.

Ligger ved et landbrugsmuseum.

Har klappedyr.

Fiskemulighed ved køb af dagkort.

En lille skov i nærheden.

Toilet.

Lille the-køkken.

Et lille servicehus med koldt og varmt vand.

Køleskab og bad.

Bålplads og brænde
koster 25 kr. pr. person pr. nat.

Læs mere her.

4. Hohenwarte, Møgeltønder ved vadehavet 

Hohenwarte
Foto: Hohenwarte

Hohenwarte ligger i Højer, tæt ved den naturskønne og fredede Tøndermarsk, med god mulighed for at opleve de fascinerende tidevandsforskelle i Vadehavet kun to kilometer derfra. 

Bondegården har i alt tre sheltere, som koster 50 kroner pr. overnatning, og der er adgang til bad og toilet. 

Bondegården blev bygget da Sønderjylland var tysk i 1878. I dag bliver stedet drevet som hobbylandbrug med legeplads til børnene og masser af klappedyr som geder, hunde, høns, får, katte, ænder, uldgrise, æsler og mulddyr. Derudover er der også mere eksotiske dyr som lama, vaskebjørne og jordegern, og det er muligt at ride på hestene. 

Ved shelterne er der bålplads, men hvis stemningen er mere til den nemme løsning, serverer Hohenwarte også dagens ret, som består af to retter eller stor buffet med minimum tre slags kød til 179 kroner. Hver tirsdag er der stegt flæsk med kartofler, persillesovs eller rødspætte på menuen. 

I den nærliggende Vidå kan du blandt andet fiske efter laks, ørreder og ål med gyldigt fisketegn, og du kan tilmed få madpakke med til udflugten. 

Om Hohenwartes sheltere

Tre sheltere.

Tæt på Vadehavet.

Masser af klappedyr som geder, hunde, høns, får og æsler mm.

Heste til at ride på.

Tæt på Fiskeå.

Legeplads.

Restaurant.

Adgang til bad og toilet.

Bålplads.

Koster 50 kroner pr. nat.

Læs mere her.

5. Horne Næs, Faaborg, Sydfyn 

På Horne Næs nær Faaborg på Sydfyn finder du tre dejlige sheltere med plads til i alt 20 overnattende personer. Den ene er en traditionel heltømmershelter med plads til seks personer, mens de to andre er mere ”moderne” sheltere med plads til fem og ni personer.  

Her får du skov og skrænt ned til badevandet bare 20 meter fra shelterpladsen og udsigt til Lyø og Als, hvis vejret tillader det. Samtidig danner skovens træer læ på pladsen, hvor der også er multtoilet, vandpost ved parkeringspladsen nær shelterne og bålsted. Det er tilladt at samle grene og kviste på grunden eller på stranden, men strengt forbudt at fælde eller beskadige træerne.  

Da shelterne er meget populære, er det nemmeste måske i virkeligheden at købe brænde 300 meter fra pladsen, da skovbunden og stranden kan være støvsuget af de tidligere gæster. 

Den ene af de to huleagtige sheltere (Stenbidder-shelteren) har en skydelåge indvendigt, der gør at to personer kan ligge adskilt fra de øvrige tre. Den anden (Havtaske-shelteren) har 2,5 etage.  I underetagen kan der sove 4 personer. Her er der også et lille bord, som kan hæves og sænkes op og ned i gulvet samt et lille “tørreskab” til vådt tøj. I overetagen kan der sove to personer på hemsen og tre nedenunder. 

Pladsen ejes af Faaborg-Midtfyn Kommune og drives i et samarbejde med Trente Mølle, og det koster 30 kroner pr. person pr. overnatning. Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen.

Om Horne Næs shelter

Tre sheltere til i alt 20 personer.

Én heltømmershelter til seks personer.

To ”moderne” sheltere til fem og ni personer.

Rumdeler i den ene shelter.

Etageadskillelse samt bord og “tørreskab” til vådt tøj den anden.

Badevand 20 meter fra shelterne.

Koster 30 kroner pr. person pr. nat.

Tilladt at slå telte op på pladsen

Book shelterne her.

6. Drejø, Sydfyn  

Drejoe-Stenbidder
Foto: Drejø Stenbidder-shelter. Foto: Line Dokkedal
Drejoe-Stenbidder-2
Sådan ser stranden på sydsiden af Drejø ud. Foto: Line Dokkedal

Vi bliver i det sydfynske. På Drejø ligger der tre skønne shelterpladser. Turen til Drejø går via færgen M/F Højestene fra Svendborg, som lægger til ved både Skarø og Drejø. Færgeturen er både smuk og hyggelig, og hvis I er heldige får I også delfinen Delle at se, som bor i det fiskerige vand i Svendborgsund i 2018.

På sydsiden af Drejø ligger én ud af øens tre shelterpladser med et perfekt shelter til børn. Pladsen her består af tre sheltere med plads til otte personer. Stranden her er øens bedste, og udsigten til Ærø er fantastisk. I sommerhalvåret opsættes der en badebro, og hvis du kommer til øen med færgen, kan du gå langs vandet hele vejen hen til shelterpladsen ad stien på diget. Der er toilet på pladsen, men du skal selv medbringe toiletpapir. 

Det koster 30 kroner pr. person pr. nat at overnatte her, shelterne kan bookes her, men er de ledige, må du gerne overnatte. Her betaler du i kassen på pladsen eller på mobilepay 20232526, som også er kontaktnummeret til Jonas Jespersen, som ejer og driver stedet. 

Der er bålplads ved shelterne, og brænde kan købes på pladsen eller ved at kontakte ejeren. Drikkevand hentes i Drejø by cirka 500 meter fra pladsen. I byen er der både købmand og kro, og Gammelhavn og museet på Gl. Elmegaard er også et besøg værd. Derudover anbefales det at lægge vejen forbi Skarø, når færgen alligevel lægger til her. Skarø er blandt andet kendt for Skarø Is, hvor man anvender naturens egne ingredienser, som eksempelvis birkesaft til at søde isen med. 

Turen med færgen koster 35 kroner for børn i lavsæson og 60 kroner i højsæson, mens voksne koster 75 og 115 kroner. Personbiler koster 230 kroner hele året. 

Om Shelteret på sydsiden af Drejø

Tre sheltere.

Plads til i alt otte personer.

Delfin, som bor og kan ses i Svendborgsund.

God badestrand med badebro.

Toilet.

Færgen lægger også til ved Skarø med Skarø Is.

koster 30 kroner pr. person pr. nat.

Book shelterne her.

7. Observatoriet i Brorfelde, Vestsjælland 

bornevenlig shelter til born Observatoriet i Brorfelde shelter med stjernekig
De fire sheltere med stjernekig ved Brorfelde Observatorium åbnede i efteråret 2021. Foto: Daniel Villadsen.

Syd for Holbæk ligger fire fantastiske sheltere med stjernekig midt i ’De Sjællandske Alper’ ved Observatoriet i Brorfelde. De fire nye sheltere er formet i organiske bløde linjer og udstyret med et enormt glastag, hvor man kan nyde alt fra skyformationer til stjerneskud.

Hvert af de fire sheltere har plads til 6-8 personer, der er multtoilet, rindende vand og bålsted ved pladsen. På grund af den unikke natur midt i istidslandskabet er området totalfredet. Det er derfor strengt forbudt at samle brænde i naturen, men ved booking af shelterne får man samtidig en pose brænde oveni.

Observatoriet i Brorfelde tilbyder en lang række spændende aktiviteter for både børn og voksne, som eksempelvis ’Teleskop-torsdag’, ’Liv i universitet’ og ‘Rundt om Månen’.

Observatoriet i Brorfelde ligger derudover på den i alt 280 kilometer lange Istidsrute, som kan tages i flere etaper til fods eller på cykel. Et helt naturligt stop for natten på ruten er altså de fire sheltere med stjernekig ved Observatoriet i Brorfelde.

Om Brorfelde Observatoriets sheltere

Ligger på Istidsruten midt i ’De Sjællandske Alper’.

I alt fire sheltere med plads til 6-8 personer.

Der er multtoilet, rindende vand og bålsted ved pladsen.

Brænde til bålet er inkluderet i prisen.

Har aktivitetsområde og observatorium med aktiviteter.

Pris: 450 kroner pr. nat.

Book shelteret her.

8. Eghjorten Shelter, Hillerød 

Ved Hillerød ligger den populære Eghjorten Shelter. Eghjorten ligger nordøst for Hillerød på Jespervej og har bål- og lejrplads samt toiletbygning med vand. Shelteren er så lang, at der nemt kan være en familie i hver ende, hvis man kan enes om det. 

Shelteren ligger i kanten af den meget populære Eghjorten Naturlegeplads, som bidrager til, at gøre det til et fantastisk shelter til børn.

Der er kort gåafstand fra P-plads, og lidt tilbagetrukket fra legepladsen ligger Vikingehuset som er en stor lukket hytte, hvor man også kan overnatte. Det er ikke fantastisk naturskønt, men dejligt og nemt tilgængeligt, og civiliseret nok til at en indendørsdreng/pige kan overtales til at komme med.  

I området er der en 18 kurvs discgolf skovbane, som har 18 huller/kurve, hvor man kommer rundt i skovområde omkring Eghjorten. Banen har tre forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med.  

I 2019 fik Eghjorten sin seneste nye aktivitet: Oppermann Mysteriet, som foregår på smartphones og tablets, og som kan downloades via appen Useeum. Spillet tager cirka en halv time til tre kvarter at gennemføre og foregår på området. Her kan du være med til at hjælpe videnskaben, ved at skaffe professor Adolf Oppermanns forsvundne bog tilbage med alle hans forskningsresultater. 

Det er en god idé at downloade app’en og spillet hjemmefra, så I sparer tid, når I kommer derud. 

Eghjorten ligger på Jespervej 309, 3480 Fredensborg, og bus nummer 307 stopper lige ved Eghjortens P-plads. 

9. Mosehældgård shelterplads i Udby Skov, Møn

I Udby Skov på Møn kommer du tæt på naturen, og med en kilometer til stranden fra Mosehældgård shelterplads kommer I også relativt tæt på vandet. Stedet er et rigtig fint og hyggeligt med én shelter med plads til fire til seks personer. Faciliteterne er fine med muldtoilet, rindende vand, bålplads og grillpladser samt god plads til mange telte. 

Det er mulighed for at parkere flere steder i Udby Skov, hvor der er mulighed for fri teltning, som betyder, at I også må slå telt op og overnatte i skoven i op til to døgn. Shelteren er nem at komme til med bil, og parkeringspladsen ligger cirka 100 meters gang fra pladsen.  

I Stege Skov mod syd findes en sundhedssti med navnet “sund og leg”. Langs den 2,4 kilometer lange rute er der adskillige fantasifulde og sjove legeskulpturer, som de mindre børn elsker. I Udby Skov, hvor Mosehældgård shelterplads også ligger, finder I blandt andet en børneskov og naturlabyrint samt ruten “aktiv skov” til de større børn med aktivitetsredskaber langs den 2,2 km. lange rute. 

Om Mosehældgård shelterplads

Én shelter.

Plads til fire til seks personer.

Muldtoilet.

Rindende vand.

Bålplads.

Grillpladser.

Plads til mange telte.

Fri teltning i Udby Skov

Børnevenlig sti med sjove skulpturer til mindre børn.

“Aktiv skov” med aktivitetsredskaber til større børn.

Naturlabyrint.

10. Rundemose Shelter i Almindingen, Bornholm 

Rundemose Shelter Almindingen
Rundemose Shelter Almindingen Foto: Naturstyrelsen

I Almindingen midt på Bornholm finder I Rundemose Shelter, som er en lejrplads i skovlysning med tre sheltere, bålplads, bålhytte og primitivt toilet. Shelterne kan bruges efter først-til-mølle-princippet, mens større grupper kan booke pladsen her. 

I Almindingen er du samtidig tæt på Bisonskoven, hvor den europæiske bison lever i området omkring Svinemose. Derudover finder I naturlegepladsen i Hareløkkerne, som er for børn fra kravlealderen og opefter med musikområde, åben plæne, gynger, og to bål- og picnic områder i en båltipi og bålhytte.  

Bag legepladsen ligger Musestien, som er en sti med udskårne træfigurer, og som børn fra tre år og opefter elsker at følge med voksne. Musestien kan gås med en smartphone, hvor I samtidig kan downloade og høre historien om Muse-Mark og følge ham på turen.  

Det er en rute på ca. 350 meter i fladt terræn, som også en barnevogn kan klare. Stien er bygget op omkring en historie om en lille mus – Musemark – som skal hjælpes hjem til sin musehule, men for at gøre det, skal den undslippe alle skovens farlige rovdyr først. Ved hver post på musestien er der en QR kode, som man kan scanne med sin smartphone.

Her kan man høre Niels Hausgaard fortælle en historie om Musemark, som knytter sig til træfiguren på posten. Man kan sagtens gå turen og få en god oplevelse uden smartphone, men børnene elsker historierne og andre brugere beskriver dem som helt elektriske og meget engageret. Det er leg og læring når det er bedst. 

Af andre spændende seværdigheder finder I også Rokkestenen i Almindingen. Stenen er en stor vandreblok fra istiden, som ifølge sagnet hviler på en diamant og derfor rokker. Endelig er god mulighed for natteravnene at gå på udkig efter flagermus i Almindingen. Her kan I blandt se skægflagermusen, som kun kan ses på Bornholm her i Danmark samt den sjældne og truede Bechsteins flagermus.

I Rundemose Shelter er der plads til fem til seks voksne i hvert af de tre sheltere, og der må kun overnattes én nat på pladsen. Parkeringspladsen findes 500 meter derfra. 

Similar Posts

Denne side bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at benytte denne side, accepterer du, at vi bruger cookies.  Læs mere