I NATUREN NYHEDER

Populær delingstjeneste: Skipperi lokker flere danskere på havet

Skipperi

Deletjenesten Skipperi åbner sejlersæsonen 2022 med flere både og udvider samtidig til Jylland og Fyn. Foto: Skipperi

Sidste sommer søsatte medlemsorganisationen Skipperi en helt ny delingstjeneste: Deling af private både til sejlads. Nu udvider Skipperi med endnu flere havne og både til deres medlemmer.

Danskernes søgen efter oplevelser i naturen har været stigende de seneste år. Det gælder også lysten til at sejle. Allerede i begyndelsen af 2020 kunne Dansk Sejlunion mærke en markant større interesse i at tage speedbådsbevis, ligesom der er stor efterspørgsel på havnepladserne.

Friheden ved at have egen båd kan dog ikke altid opveje den tid, der skal bruges til vedligeholdelse, samt løbende udgifter til havneplads, forsikringer og udstyr. Det fortæller Bo Hilding, der er kaptajn og direktør hos Skipperi:

“Vi har en tjeneste, som gør det muligt at tage på lokale sejleventyr, i en tid, hvor mange har fået øjnene op for, hvor meget Danmark, den danske natur og de danske kyster har at byde på. Skipperi er en mulighed for alle, som ønsker at opleve Danmark fra vandsiden”, siger han og fortsætter:

“Første sæson gik så godt, som vi turde håbe på. Cirka 50 procent af vores medlemmer har ikke sejlet før, så vi formåede at tiltrække en masse nye sejlere og måtte endda melde fyldt start august. Derfor starter vi denne sæson med mere end tre gange så mange både spredt udover et markant større område af Danmark og en ambition om, at få leveret flere hen over sæsonen”, siger Bo Hilding.

Om Skipperi

Skipperi
Foto: Skipperi

Skipperi er en moderne og fuldt digitaliseret båddelingstjeneste
Skipperi vil gøre sejlerlivet enkelt og tilgængeligt for alle.

Virksomheden er etableret i Finland i 2017 af et finsk par.

Med et fast månedligt abonnement har medlemmer adgang til en flåde af delebåde til fri afbenyttelse.

Herudover betaler brugeren kun for brændstof.

Flåden består af 50 Yamarin Daycruisere og Cross både med nye Yamaha motorer.

Bådene ligger i dag i havnene, Hundested, Ishøj, Brøndby og Københavns omegn.

Alle både er veludstyret med redningsveste, anker, kortplotter og andet lovpligtigt udstyr.

I løbet af sommeren 2022 udvider Skipperi med yderligere havne i Nordsjælland, Fyn og Jylland, samt med endnu flere både.

Booking, bådens placering samt adgangen til nøgler sker gennem Skipperi app’en.

Sejlsæsonen løber fra 1. maj til udgangen af oktober.

Læs mere på www.Skipperi.dk

Skipperi udvider flåden

Medlemskabet af Skipperi åbner op for en ny verden af muligheder på havet for familier, par eller små grupper. Som medlem bestemmer du selv, hvad båden bruges til. Alle gældende love for færdsel på vandet skal dog overholdes, og så skal båden returneres i samme stand, som da du gik om bord.

I løbet af sommeren 2022 bliver der søsat yderligere 35 både. Her vil du blandt andet kunne finde ’Yamarin Daycruiser’, som har dæk og kahyt, og som er større end de nuværende Yamarin Cross både, som især egner sig godt til dagsture og vandsport.

”Den gode start betyder at Skipperis medlemmer ved sæsonstart 2022 har adgang til 50 både fordelt jævnt i hele landet, og sandsynligvis flere i løbet af sommeren. Som medlem har du desuden adgang til Skipperis flåder i Sverige, Norge, Finland og New Zealand. Det betyder, at Skipperis medlemmer ved sæsonstart består af i alt 500 både”, siger Bo Hilding og fortsætter:

”Gennem en brugervenlig app kan medlemmerne nemt booke deres båd, som ligger klar i den ønskede HOP (Hop On Board) havn. Ind- og udtjekning, adgang til nøgleboks og gennemgang af båden foregår ligeledes gennem appen.

Prisen for at være medlem starter ved kr. 1.795/md. Derudover betaler medlemmerne kun for brændstof.

Læs mere på www.Skipperi.dk

Similar Posts