NYHEDER EFTERÅR GUIDE VINTER

Havkajak om vinteren: 10 gode råd inden du går i vandet

Havkajak om vinteren kajak vinter

Is på vandet er absolut ingen hindring for at ro havkajak om vinteren, så længe man bare forbereder sig. Foto: Steve Mushero fra Pixabay

Selvom de fleste kajakklubber stryger standeren ved udgangen af oktober, er det stadig muligt at sejle havkajak om vinteren. Her får du 10 gode råd, inden du sætter kajakken i vandet til vinter.

Havkajak om vinteren kan være en fantastisk oplevelse. Når kulden sænker sig, og den lave sols stråler strejfer det spejlblanke vand, fyldes man med energi og livslyst.

Frost og kulde er derfor ingen hindring for at sejle havkajak om vinteren. Der er blot nogle meget klare sikkerhedsregler, man som minimum bør indrette sig efter, når man sætter kajakken i vandet og lader pagajen bryde stilheden over vandet.

Ifølge Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF), så er vinterroning defineret ved at været i vinterhalvåret fra den 1. oktober til og med den 30. april. Flere kajakklubber i DKF-regi har dog først standerstrygning 31. oktober, hvilket betyder, at vinterroning først starter herefter.

Der er dog visse krav til sikkerheden, hvis klubberne skal lade medlemmerne sejle havkajak om vinteren. Årsagen er selvfølgelig det iskolde vand, som hurtigt afkøler kroppen. Faktisk skal du kun at ligge i iskoldt vand i få minutter, før din krop begynder at køle ned med risiko for fatale følger.

Regler for at ro havkajak om vinteren

Det eneste lovkrav der er til ro havkajak om vinteren er, at roeren skal bære enten redningsvest eller svømmevest. Risikoen for fatale ulykker på vandet stiger dog voldsomt i takt med, hvor koldt vandet er, og hvor uerfaren roeren er.

DKF, der er hovedorganisation for kano- og kajakidrætten i Danmark, og som har cirka 24.000 medlemmer på landsplan, har derfor lavet en række retningslinjer, som medlemmer skal følge.

Ifølge DKF’s retningslinjer skal roeren mindst have roet 250 kilometer i sommeren for at kunne ro havkajak om vinteren. Vinterroning forudsætter derudover, at roeren har gennemført klubbens vinterprøve eller er vinterfrigivet. Som udgangspunkt betyder det, at roeren som minimum skal have et IPP2-bevis.

10 gode råd til at ro havkajak om vinteren

1. Gør dit grej vinterklar og prøv det af

Mange tror, at de har ordentligt grej til roning i havkajak om vinteren. Men lige så mange har aldrig prøvet at bade i deres dragt eller ligge i vandet i 10 minutter og mærke, hvordan deres krop reagerer.

Uden for dagligt rovand skal du ifølge DKF derudover altid have et komplet sæt skiftetøj med. Derudover bør du altid teste, om dit grej virker, flere gange i løbet af vinterhalvåret.

Årsagen er, at du kan miste helt op til 70 procent af din kropsvarme alene gennem afkøling af hoved og hals. Derfor bør du altid have en ekstra hue og halsedisse med.

Derudover skal du altid have et par ekstra tørre og varme handsker med. De er vigtige, fordi redninger i vinterhalvåret er væsentligt koldere ved end om sommeren, og det gør det svært at gribe og holde om ting især ved kæntringer. Neoprenhandsker er derfor en rigtig god investering, når du ror havkajak om vinteren.

Outdoor-Camping anbefaler:

Neopren hætte

Havkajak om vinteren kajak vinter Neoprenhætte

En noepren hætte er et absolut must-have, hvis man bevæger sig ud på vandet i vinterkulden. Foto: Surfmore

Om neopren hætten

En neopren hætte tager meget af den kolde vind fra hovedet og ørene. Derfor vil den hjælpe med at holde dig varm og forlænge tiden i din kajak – også hvis du ender i vandet.

Vejledende pris: 299 kroner.
Tykkelse: 3 mm.
God og tæt pasform.
Komfortabel superstretch neopren.

Køb neopren hætten her.

Neopren hue

Havkajak om vinteren kajak vinter Neopren hue

En neopren hue bliver meget hurtigere tør end en hjemmestrikket hue, og den nedkøler derfor hverken dig eller dine ører. Foto: Surfmore

Om neopren huen

En neopren hue fungerer nemlig præcis som din våddragt, da den på trods af vandets temperatur holder dit hoved varmt.

Vejledende pris: 249 kroner.
Holder hovedet og ørene varme i vinterhalvåret.
Slidstærk og komfortabel hue.
Ideelt til alt slags vandsport.
Perfekt til efteråret, vinteren og foråret.

Køb neopren huen her.

Neopren handsker

Havkajak om vinteren kajak vinter Neopren handsker

Med 1,5 mm. tyggelse giver neopren handskerne fuld følelse og max bevægelighed. Foto: Surfmore

Om neopren handsken

Neopren handskerne sikrer dig en perfekt pasform og følelse. Denne handske er testet, og udviklet til at blive brugt uden at miste følelse i fingrene.

Vejledende pris: 299 kroner.
Tykkelse: 1,5 mm.
Fremstillet i super stretch neopren. God komfort og perfekt pasform.
Kan bruges året rundt.
Forstærket grip i håndflader giver maksimal greb.

Køb Neopren handskerne her.

2. Ro altid kun i dagslys

Mørket falder tæt, og det falder hurtigt i vinterhalvåret. Det samme gør temperaturerne over vandet. Hvis det er stjerneklart, bliver det særligt koldt om natten.

Selvom vandet holder en mere konstant temperatur end luften, er der stor forskel på, om man kæntrer, når lufttemperaturen er 0°C og -5°C, når temperaturen i vandet samtidig befinder sig omkring frysepunktet.

Den lavere lufttemperatur om natten øger derfor risikoen for hypotermi betragteligt. Derudover er det betydeligt sværere at finde nødstedte kajakroer i vandet, når det er mørkt. Alene af den årsag, bør man altid kun i dagslys.

Når medlemmer af DKF med IPP2-bevis er friroet til havkajak om vinteren må vedkommende derfor kun sejle ved dagslys i de områder, som vedkommende normalt roer i.

3. Husk altid lys eller lygte

Selvom du kun bør ro ud i din havkajak i dagslys om vinteren, så kan mørket hurtigt komme snigende. En lampe eller en lygte er derfor altid en rigtig god idé at have med.

Lamper eller lygter er også en del af standardudstyret i sommerkajakken, og det er på trods af, at de lyse timer er væsentligt længere her. Men stærk strøm eller pludseligt ændrede strømforhold kan gøre det svært at nå i land, inden mørkets frembrud.

En lygte på kajakken eller en pandelampe er derfor en rigtig god ting at have med, når du sejler havkajak om vinteren.

Outdoor-Camping anbefaler:
Orbiloc lygte

Havkajak om vinteren kajak vinter ORBILOC LYGTE
Med Orbiloc Outdoor Dual sikrer at folk ser dig, så du trygt kan dyrke din sport uden bekymringer Foto: Surfmore

Om Orbiloc lygte

Orbiloc Outdoor Dual er en dansk produceret LED-lygte, som er tryktestet ned til 11 bar, svarende til 100 meters dybde. Orbiloc Outdoor Dual fås også i hvid.

Vejledende pris: 249 kroner.
Dansk produceret lygte.
Vandtæt og brugervenlig.
Velegnet til brug på vandet.

Køb Orbiloc lygte her.

4. Ro altid sammen med andre

Selvom det er et krav i mange kajakklubber, at man skal bestå en entringsprøve og dermed selv kunne komme ind i kajakken igen, hvis den kæntrer, bør du altid ro sammen med andre.

Hvis uheldet er ude, og du kæntrer i vand, som er nær frysepunktet, kan kulden gøre det svært for dig at komme ind i kajakken igen.

I værste fald kan nedkølingen of din krop udvikle sig til hypotermi. Det betyder, at kernetemperaturen i kroppen falder til under 35°C. En nedkølet person taber typisk langsomt evnen til at tænke klart og til at bevæge sig. Derfor ved personen måske ikke, at der er brug for hjælp.

Det sikreste er derfor altid at ro sammen med andre, som kan hjælpe, hvis uheldet er ude.

5. Brug tørdragt

Udover svømme- og redningsvest er ingen regler for, hvad du skal have på, når du ror om vinteren. Ifølge DKF skal man altid enten have våd- eller tørdragt på i vinterhalvåret, men noget virker bare bedre end andet. Sådan er det med en tørdragt.

Med en tørdragt kan du nemlig justere temperaturen i de lag, du har på indenunder. Lagene skel gerne på efter trelagsprincippet med et svedtransporterende lag inderst, et isolerende lag i midten og et vandtæt lag som tørdragten yderst.

Som navnet antyder, er en tørdragt vandtæt og holder dig tør. Det betyder, at din krop ikke skal bruge lige så mange ressourcer på at varme dig, hvis du falder i vandet. Du undgår dermed bedre nedkøling eller hypotermi i en tørdragt.

Du skal være opmærksom på, at redninger i tørdragter er meget anderledes end i den longjohn, du oftest roer i om sommeren, fordi det hele fylder mere, især hvis du har flere lag på indenunder.

Derudover skal du passe på ikke at tage så meget tøj på under tørdragten, at du kommer til at svede. Hvis du ryger i vandet, bliver det nemlig meget koldt, der hvor du bliver våd.

Outdoor-Camping anbefaler:

Rofos Hybrid neopren tørdragt

Havkajak om vinteren kajak vinter telefon førstehjælp rofos hybrid neopren tordragt

Rofos Hybrid neopren tørdragt er i høj kvalitet og har en masse lækre feauters. Foto: Dykkerbutikken

Om Rofos Hybrid neopren tørdragt

Rofos Hybrid neopren tørdragt er lavet i et lækkert strækbart neopren-stof, der sikrer en rigtig god komfort og bevægelsesfrihed. Tørdragten har rummelige lommer og er selvdrænende.

Vejledende pris: 6.449 kroner.
4 mm neopren håndledsmanchetter.
3 mm neopren halsmanchet.
3 mm neopren sokker, hvor man kan anvende et par rock boots eller neopren støvler udover.
Ekstra strækbar neopren under armene, i lysken og på underarmene.
Forstærkninger på skuldrene, albuer, ryggen, over ventilerne og den øvre del af ærmerne.
Automatisk og manuel udluftningsvetil.
Leveres med nofreeze slange og bæretaske

Køb Rofos Hybrid neopren tørdragt her.

Procean Extreme tørdragt til mænd

Havkajak om vinteren kajak vinter procean extreme tordragt mænd 2

Procean Extreme tørdragt til mænd kommer i farverne sort, rød, blå, gul, camouflage eller grå. Foto: Dykkerbutikken

Om Procean Extreme tørdragt til mænd

Procean Extreme tørdragt til mænd er en virkelig kvalitetstørdragt i robuste materialer og med dobbelte knæpads af cordura, så man undgår ømme knæ, når støtter på kajakkens indersider.

Vejledende pris: 9.999 kroner
To lag materiale ved torso er Cordura + valg af farve
Materiale krop: Ribstop stort diamanttrilaminat
Materiale ben: polyester, butylrubber og polyester trilaminat
Materiale hals: Latex og ekstra lang og varm neopren hals.
Håndled: Seal i kraftig latex
Teleskopisk torso
To store Lommer lavet af Cordura
Dobbelt knæpads af cordura

Køb Procean Extreme tørdragt til mænd her.

Procean Extreme tørdragt til kvinder

Havkajak om vinteren kajak vinter procean extreme tordragt kvinder (1)

Procean Extreme tørdragt til kvinder kommer i farverne farverne rød, pink og gul. Foto: Dykkerbutikken

Om Procean Extreme tørdragt til kvinder

Procean Extreme tørdragt til kvinder er en virkelig kvalitetstørdragt i robuste materialer og med dobbelte knæpads af cordura, så man undgår ømme knæ, når støtter på kajakkens indersider.

Vejledende pris: 9.999 kroner
To lag materiale ved torso er Cordura + valg af farve
Materiale krop: Ribstop stort diamanttrilaminat
Materiale ben: polyester, butylrubber og polyester trilaminat
Materiale hals: Latex og ekstra lang og varm neopren hals.
Håndled: Seal i kraftig latex
Teleskopisk torso
To store Lommer lavet af Cordura
Dobbelt knæpads af cordura

Køb Procean Extreme tørdragt til kvinder her.

6. Ro kystnært med let adgang til land og strandveje.

I de fleste kajakklubber, skal medlemmer bestå en svømmeprøve, for at kunne blive friroet og dermed ro alene. Rammerne for svømmeprøven defineres af klubberne i DKF, og det er ikke unormalt at man skal kunne svømme 600 meter uden pause for at få sit IPP2-bevis.

Roer man havkajak om vinteren, gælder der dog helt andre regler. Ifølge DKF’s retningslinjer må roning på åbent vand kun foretages af roere på IPP3-niveau, og kun når lufttemperaturen er over -5°C.

Vil man alligevel ro havkajak om vinteren, bør du ikke ro længere ud end 30 meter fra land og gerne i lavvandede områder, hvor du kan gå i land.

Sørg derudover altid for at lægge ruten, hvor der er nem adgang til vandet fra veje. På den måde sikrer du, at ambulancen nemt kan nå frem, hvis uheldet er ude.

7. Hav styr på telefonen

Smartphones eller mobiltelefoner bør ifølge DKF altid medbringes, når du ror havkajak om vinteren uden for dagligt rovand. Men faktisk bør du altid have en tilgængelig telefon med dig, uanset årstiden.

Smartphones med touchskærme virker dog ikke så godt med vand og neoprenhandsker. Derfor kan du med fordel overveje at tave en mobiltelefon med trykknapper med på tur.

Ulempen ved teknikken er dog, at de bryder sammen og går i stykker, når de kommer i kontakt med vand. Derfor bør du altid have din telefon i et vandtæt cover.

Outdoor-Camping anbefaler:
Vandtæt cover

Havkajak om vinteren kajak vinter telefon PHONE COVER
Det vandtætte cover giver dig mulighed for at tage telefonen med på vandet og tage billeder og video af dine ture. Foto: Surfmore

Om det vandtætte cover

Det vandtætte cover passer til alle slags mobilenheder op til 6,5 tommer og kan bruges til både pung og bilnøgler mm.

Vejledende pris: 139 kroner.
Vandtæt kvalitetscover til telefonen
Kan benyttes til de fleste smartphones og mobiltelefoner
Forevig dine oplevelser på vandet.

Køb vandtæt cover her.

8. Husk kulhydrater og varmt at drikke

Uden for dagligt rovand skal vinterroer ifølge DKF altid medbringe noget varmt at drikke og andet relevant forplejning. En chokolade, eller energibar eller noget andet sukkerholdigt, som du nemt kan få fat i, selv med handsker, er en rigtig god idé.

Det holder nemlig blodsukkeret og dermed energiniveauet oppe. Kroppen bruger nemlig en masse energi på at holde varmen, og derfor kan du hjælpe den ved at tilføre den noget kulhydrat. På den måde stopper man nemmere nedkølingen, og undgår at en person bliver hypoterm.

Varme drikke som te, kaffe eller kakao i en termkop eller -kande er derudover en rigtig god ide at have med. Udover, at det holder energiniveauet oppe, er også hyggeligt at sidde en vintermorgen på vandet og nyde solopgangen med kop varm te, kaffe eller kakao i hånden.

Outdoor-Camping anbefaler:

Stanley – Trigger-Action Travel Mug 0,35 l termokrus

Stanley - Trigger-Action Travel Mug 0,35L termokande termokrus termoflaske 0,5 l termoflaske 1 liter test stanley termokander termokrus termoflasker (3)

Stanley Trigger-Action Travel Mug 0,35 l. er en vinder i kategorien termokrus. Foto: Stanley

Om Stanley – Trigger-Action Travel Mug 0,35 l

Trigger-Action Travel Mug 0,35 l har et rigtig flot design. Det praktiske mundstykke gør det behageligt at drikke af og slutter samtidig helt tæt.

Vejledende pris: 234 kroner
Holder vand varmt/koldt i: Op til 5 timer
Materiale: 18/8 rustfri stål og BPA-fri plast
Kapacitet: 0,35 L
Vægt: 360 gram
Mål: 22,2 x 7,3 cm

Køb Stanley – Trigger-Action Travel Mug 0,35 l her.

SUP termoflaske fra Surfmore

Havkajak om vinteren kajak vinter termoflaske

SUP termoflaske er fremstillet i rustfri stål og har den perfekte størrelse til kolde eller varme drikke. Foto: Surfmore

Om SUP termoflaske

SUP termoflaske er fremstillet i en dobbeltisoleret hvilket gør, at den både holder væsken kold eller varm i op til 6 timer.

Vejledende pris: 179 kroner.
Dobbeltisoleret og
holder indholdet varmt/koldt i op til 6 timer.
Materiale: Rustfri stål og bambus låg.
Kapacitet: 600 ml

Køb SUP termoflaske her.

Stanley Classic Vacuum Bottle

Stanley Classic termokande termokrus termoflaske 0,5 l termoflaske 1 liter test stanley termokander termokrus termoflasker (1)

Stanley Classic Vacuum Bottle 1,0 er blevet kåret til ‘Bedst i test’ af Forbrugerrådet Tænk. Foto: Stanley

Om Stanley Classic Vacuum Bottle

Stanley Classic Vacuum Bottle her dobbeltvæg og er i rustfrit stål med vakuumisolering.

Vejledende pris: 295 kroner
Holder vand varmt/koldt i: 24 timer.
Kommer med: Håndtag og praktisk hældesystem og 0,4 L kop i låget.
Vægt: 810 gram
Mål: 11,7 x 9,4 x 35,8 cm

Køb Stanley Classic Vacuum Bottle i sort her.

Køb Stanley Classic Vacuum Bottle i grøn her.

9. Forbered dig på uheldet og lær førstehjælp på kuldepåvirkede mennesker

Du kan tage alle dine forholdsregler og alligevel være uheldig at havne i vandet. Det samme kan din makker. Hvis uheldet er ude, og du pludselig står med en makker, der har befundet sig i det iskolde vand i flere minutter og begynder at udvikle hypotermi, er det vigtigt at vide, hvordan du skal håndtere situationen.

Normalt omfatter førstehjælp vigtige ting som kunstigt åndedræt og hjertemassage, men hvad der sker, når personer drukner eller får hypotermi/kuldepåvirkning? Vidste eksempelvis, at du ikke må bruge varmt vand, varmetæppe eller -pude, eller varmelampe for at opvarme en nedkølet person?

Hvordan du bør forholde dig og handle ved drukning eller hypotermi/kuldepåvirkning er typisk forbeholdt specifikke førstehjælpskurser på vandet. Det er derfor ekstremt vigtigt at kunne førstehjælp, når du ror havkajak om vinteren.

Outdoor-Camping anbefaler:
Førstehjælpskursus på vandet

Vandaktiviteter og sikkerhed hænger sammen. Derfor anbefaler vi alle at tage et SSI React Right kursus, hvor du lærer at give livredende førstehjælp i forbindelse med drukneulykker. Derudover lærer du også at vurdere en ulykkessituation, så den bliver håndteret korrekt.

Havkajak om vinteren kajak vinter telefon førstehjælp (1)
førstehjælpskurset på vandet oplever du ægte vandrednings scenarier “hands on”, hvor du skal redde en anden person op ad vandet fra en 6 meter motorbåd. Foto: Pixabay

REACT RIGHT er SSI’s førstehjælpsprogram, hvor du lærer om førstehjælp, hjerte/lunge-redning, hjertestarter og oxygenbrug ved drukneulykker. Dykkerbutikken, der udbyder kurset, tilbyder fleksibilitet mht. dato og tidspunkt, men som udgangspunkt er det på lørdage og søndage.

Vejledende pris: 1394,00 kroner pr. person.

Udbyder: Dykkerbutikken

Kurset omfatter:
– Første vurdering
– Førstehjælp og hjerte/lungeredning.
– Stabiliseringsteknikker
– Brug af oxygen i forbindelse med dykkeulykker
– Grundlaget for brug af hjertsstarter

Køb Førstehjælpskursus på vandet

10. Hav en plan-B og fortæl altid pårørende om dine planer

Selvom du har telefonen med dig, skal du altid uanset årstid fortælle dine pårørende, hvor du forventer at ro hen, og hvor lang tid du forventer at være væk.

De kraftige vinde i vinterhalvåret kan ofte skabe stærke og lumske strømforhold. Selv når vinden har lagt sig efter nogle blæsende dage, kan der pludselig opstå stærke strømme. Det skyldes, at blæsten presser meget vand presser meget vand ind i de danske farvande, og når blæsten lægger sig, skal alt vandet samme vej tilbage igen.

Det er derfor en god ide at nørde kort, kompas, vejr-, vind-, og strømforhold, og fortæl altid dine pårørende, hvis vejret får jer til at ændre planer og sejlretning. Bliv eventuelt bare i havnen for at øve redninger. Så får I også en fornemmelse af det kolde vand.

Mange kajakroer dyrker yoga, smidighedstræning eller meditation. Årsagen er, at de det giver kontrol over kroppen. Netop kontrol kan være livsvigtig, hvis skulle være uheldig og kæntre i iskoldt vand.

Similar Posts

Denne side bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at benytte denne side, accepterer du, at vi bruger cookies.  Læs mere