NYHEDER VINTER

Rebecca holdt nytår i naturen: Folk blev lidt misundelige

Nytår i naturen

Rebecca holdt nytår i naturen. “Jeg savnede ikke den store balkjole. Det var også meget rart ikke at skulle tænke på at have håret sat og alt det pres, der ellers kan være nytårsaften. Det handlede bare om at være, og det fungerede supergodt”, siger hun.

Antallet af folk, der holder nytår i naturen, er mere end firedoblet på fem år. 32-årige Rebecca har taget trenden til sig. “Det var helt perfekt, og folk blev lidt misundelige”, siger hun.

ANNONCE

Det koster penge at lave god journalistik.

Der er derfor såkaldte affiliatelinks til produkter i artiklen.

Det betyder, at du støtter Outdoor-Camping økonomisk, når du foretager køb via vores affiliate-links.

På den måde kan du være med til at sikre, at Outdoor-Camping også i fremtiden kan udkomme med relevante artikler som denne.

Stjernerne funklede i vintermørket over hende. Ved siden af sig sad kæresten og kiggede drømmende i bålet, mens han strøg hendes hånd. Klokken nærmede sig 12. Det gamle år ebbede stillede og roligt ud, mens den store viser langsomt trak blikkene mod himlen på årets sidste festdag.

Sådan var Rebecca Sørensens første nytår i naturen. Hun er 32 år og fra Aarhus. Hjemme i Aarhus vidste hun, at veninderne hyggede sig med drinks og god musik. Selv sad hun og kiggede ind i et knitrende bål, mens vinden hviskede stille i de nøgne trækroner omkring sig, langt fra festlighederne i byen.

”Første gang jeg overnattede i en shelter nytårsaften var for et par år siden. Det var min idé, fordi jeg ikke havde lyst til et traditionelt nytår. Mange folk kiggede skeptisk til mig og sagde, at det bliver kedeligt og koldt. For mange mennesker var det skørt, men for mig var det megafedt. Man skal gøre det, man har lyst til og som gør én glad”, siger Rebecca Sørensen.

Nytårsretten bestod af stegt laks på bål med hvidvin. Privatfoto

Køb skiundertøj her:

Similar Posts