NYHEDER TELT & SHELTER VINTER

Alternativ jul i naturen trender: Pernille holder jul i det fri

Alternativ jul i det fri hitter. Antallet af bookinger af Naturstyrelsens store lejrpladser med sheltere er stærkt stigende. Pernille Kaas fra Ringsted er én af de danskere, som har taget ude-juletrenden til sig. Privatfoto.

Flere og flere danskere holder alternativ jul i det fri. Det viser tal fra Naturstyrelsen. Pernille Kaas er én af dem, der holder jul i naturen.

ANNONCE

Det koster penge at lave god journalistik.

Alle links til produkter i artiklen er derfor såkaldte affiliatelinks.

Det betyder, at du støtter Outdoor-Camping økonomisk, når du foretager køb via vores affiliate-links.

På den måde kan du være med til at sikre, at Outdoor-Camping også i fremtiden kan udkomme med relevante artikler som denne.

Lige nu haster de sidste desperate sjæle ud i en ulige kamp mod uret. I supermarkedet møder de en voldsom trængsel og alarm. Juleænderne flås og flyver nærmest af sig selv ud af kølerboksene; bare ned med svesken, og op på disken. Så har den lagt sit sidste æg.

Inden for hygger vi andre os, li’så fint vi kan. Her er synet pyntet med vat, og Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke. Men for et stigende antal danskere bliver dette scenarie nu byttet ud med en rolig og alternativ jul i det fri.

En af de personer, der har valgt at holde en alternativ jul i naturen er 42-årige Pernille Kaas fra Ringsted på Sjælland. Første gang, hun holdt jul i det fri, var sidste år, og den succes gentages i år.

”Det var superhyggeligt. Flere af dem, der var med, sagde, at det var deres bedste jul nogensinde. I år bliver vi 8-9 personer. Det er folk, jeg har været på tur med før, og halvdelen af dem, der kommer med i år, var også med sidste år”, fortæller Pernille Kaas.

Køb skiundertøj her:

Find mere skiundertøj her

Flere og flere holder alternativ jul i det fri

Ifølge tal fra Naturstyrelsen er interessen for at holde alternativ jul i det fri i eksplosiv vækst. For fem år siden, i 2016, var der bare 3 bookinger af store lejrpladser med sheltere fra den 24. til den 25. december.

Det tal har igennem årene været støt stigende, og i år er antallet af bookinger steget til intet mindre end 75. Det fortæller Marie Roland, der er naturvejleder i Naturstyrelsen til Outdoor-Camping.

Der er helt klart en tendens til, at flere ønsker at holde jul i det fri, Marie Roland, Naturstyrelsen

Alternativ jul i naturen
Flæskestegen syder over bålet. Privatfoto

”Interessen for at holde nytår i naturen har vi set over nogle år, men juleaften er ny. De fleste sheltere kan ikke bookes. Vi har derfor kun tal for store shelterpladser, der kan bookes, så der er et stort mørketal, vi ikke kan se, men der er helt klart en tendens til, at flere ønsker at holde alternativ jul i det fri”, siger hun.

Antallet af store lejrpladser med shelter, som er booket den 24. til den 25. december over hele landet:

2016: 3 grupper
2017: 11 grupper
2018: 15 grupper
2019: 19 grupper
2020: 75 grupper

Kilde: Naturstyrelsen

Selvom corona selvfølgelig har indflydelse på tallene i en årrække, så er tendensen alligevel stigende år for år, fortæller Marie Roland:

”Vi har set en blød stigning i antallet af bookninger af lejrpladser igennem de senere år, men i 2020 er det gået helt amok. Det høje tal fortsatte i efteråret, fordi folk fandt ud af, at naturen kan noget helt specielt. Det er lidt sjovt. På grund af det store mørketal, kan man godt gange tallet med 10. Det giver et mere retvisende billede af, hvor mange der holder jul i det fri”.

Alternativ jul i naturen
Brune kartofler, steg og rødkål serveret på en juledug i det fri. Privatfoto

Køb sovepose her:

Find flere soveposer her

Julepynt og lyskæder i det fri

Den stigende interesse for alternativ jul i det fri er den samme i Storstrøm, hvor Marie Roland til dagligt har sin gang. Her har der været rift om specielt Hyldevang shelterplads på Nyord og Hyllinge Shelterplads ved Næstved.

Lige netop Hyllinge Shelterplads ved Næstved var den plads, som Pernille Kaas bookede sidste år.

”Dengang var vi 12-15 stykker, og vi havde tre eller fire teenagere med. De var noget skeptiske. De var slet ikke vandt til friluftsliv og havde været ude og låne tøj og ting og sager, de kunne have med, men de synes, det var SÅ hyggeligt”, siger Pernille.

Alle bidrog, for alle var et neutralt sted. Det var ikke så opstillet, og der var mere ro på, Pernille Kaas

”Der er ingen skove med grantræer ved Hyllinge Shelterplads, så der var ikke noget juletræ, men vi havde pyntet op med lyskæder, servietter og duge. Alle havde noget med”, fortæller hun og slår fast, at juletræet med sin pynt sagtens kan undværes.

”Vi savnede ikke juletræet. Det var der ingen, der gav udtryk for. Det var ikke så opstillet, det var bare, hvad vi lige havde. Alle bidrog, for alle var et neutralt sted. Det var ikke så opstillet, og der var mere ro på”.

Traditioner tages med til alternativ jul i det fri

Køb liggeunderlag her:

Similar Posts