I NATUREN NYHEDER TELT & SHELTER TELT- & SHELTERTUR UDSTYR

Brandsikkerhed i sheltere: Sådan undgår du ildebrand i haven

Burning dry grass and leaves

Forsikringsselskabet Alm. Brand oplever stor stigning i antallet af brande i haven og i naturen. Grill og stormkøkkener har en stor del af skylden for ildebrand, og stigningen forventes at fortsætte igen i år. Foto: Alm. Brand

Mere end fire gange i timen rykker brandmyndighederne ud til brand i haver og i naturen i sommerhalvåret. Grill, stormkøkkener og bål i haven har en stort del af skylden. Sådan øger du brandsikkerheden ved dit shelter.

ANNONCE

Det koster penge at lave god journalistik.

Alle links til produkter i artiklen er derfor såkaldte affiliatelinks.

Det betyder, at du støtter Outdoor-Camping økonomisk, når du foretager køb via vores affiliate-links.

På den måde kan du være med til at sikre, at Outdoor-Camping også i fremtiden kan udkomme med relevante artikler som denne.

Fire gange i timen fra marts til september rykker de kommunale beredskaber ud til brand i naturen. Det giver mere end 200 ildebrande i naturen om måneden i gennemsnit i de syv måneder.

Foråret og sommeren er dermed højsæson for ildebrand, og blandt de store syndere er bål i haven, stormkøkkener og glemte grill. Det fortæller Brian Wahl Olsen, der er direktør i skadespartnerskaber og forebyggelse hos Alm. Brand.

”Når hedebølgen rammer, skal man være ekstra opmærksom, da det hurtigt kan gå galt. Vi ser mange tilfælde, hvor høje flammer får fat i et halvtag eller tagudhæng. Fælles for rigtig mange skader er, at de opstår, når grill’en står uden opsyn,” siger Brian Wahl Olsen og fortsætter:

”Bål er en fast tradition for mange danskere, og jeg kan sagtens forstå, at mange vælger at holde fast i den tradition. Men det er vigtigt, at man passer særdeles godt på. Hvis flammerne i et bål først får fast, kan det blive meget alvorligt,” siger han.

4Fire – 112 Brandslukker 400 ml

Vejledende pris: KUN 229 kr.

112 Brandslukker 400 ml fra 4Fire klæder dig godt på, hvis uheldet er ude med brand. Spraydåsen er med 400 ml., og den er nem at have stående ved et shelter eller i et skur i haven, hvor du hurtigt kan komme til den.

Læs mere »

TESTVINDER:

Maus kompakt brandslukker

Vejledende pris: KUN 495 kr.

Lille og kompakt brandslukker, som slukker alle typer af mindre brande i eksempelvis træ, plast og væsker som benzin og diesel, gas, fedt og olie, samt elbrande op til 75.000 Volt.

Læs mere »

Housegard brandtæppe, 120×120 cm

Vejledende pris: KUN 149 kr.

Tæppet er udviklet til effektivt at kvæle ilden i eksempelvis køkkenredskaber, bål og andre mindre objekter. Tæppet kan nemt hænges op i shelteret eller i skuret i haven.

Læs mere »

Ildebrand i naturen: Grill og stormkøkken glemmes

I april 2021 måtte 50 brandfolk og 20 brandkøretøjer rykke ud til en brand i Randbøl Hede. Samme Randbøl Hede var også forvandlet til et kæmpe Sankt Hanbål i 2018. Her forsvandt cirka 410 hektar skov i flammerne i en ildebrand, som varede tre døgn. Det svarer til arealet på cirka 585 fodboldbaner, der blev slugt af ild.

Endnu værre gik det i 2018, hvor brand-beredskabet i perioder oppe på 75 udkommanderede brandfolk for at slukke en ildebrand i Lille Vildmose.

Branden i Randbøl Hede i april 2021 blev startet af en trangia. Her blev en 45-årig kvinde sigtet for uagtsom brug af ild.

Hos Alm. Brand modtager man hvert år hundredvis af anmeldelser om brandskader. Ofte starter ildebranden fordi grill’en bliver glemt. Stormkøkkener, trangiaer og bål i haven er andre store syndere, fortæller Brian Wahl Olsen fra Alm. Brand.

Housegard Firestopper slukkespray AD6-C, 600ML

Vejledende pris: KUN 179 kr.

Slukkesprayen er kompakt, meget brugervenelig og slukker både brandbare materialer og væsker. Den kan med fordel placeres ved shelteret, men skal opbevares frostfrit. Kan med fordel kombineres med en 2-6 kg. pulverslukker, da den kun klarer små brande.

Læs mere »

Sådan undgår du brand i grill

Hav altid en brandslukker eller brandtæpppe tæt på grill’en, så du hurtigt kan slukke store flammer.

Hold øje med grill’en, når den er tændt.

Placér grill’en væk fra bygninger og andet brændbart som planter og buske.

Er vinden kraftig, skal grill’en længere væk fra bygninger, sheltere og udhæng på tag.

Kullene skal være helt kolde, når du fjerner dem fra grill’en.

”Vi har travlt med at rådgive og hjælpe en lang række kunder, som midt i hyggen glemte maden. Mange tror måske, at de er grill-mestre og kan slække lidt på koncentrationen, men det er alvorligt, når der går ild i en grill, og du kan hurtigt ende med større Sankt Hans-bål”, siger han.

”Mit vigtigste råd er derfor, at man altid har et øje på grill’en og placerer den i god afstand til brændbart materiale”, siger Brian Wahl Olsen.

Housegard Design 2 kg pulverslukker

Vejledende pris: KUN 329 kr.

Denne pulverslukker er produceret efter strenge kvalitetskrav og med dens flotte skandinaviske design kan du føle dig sikker i dit shelter og i haven. Pulverslukkeren har brandklasse ABC, hvilket gør den idéel til at slukke de fleste typer af brande

Læs mere »

Housegard 2 kg pulverslukker

Vejledende pris: KUN 329 kr.

Denne effektive pulverslukker fra Housegard er en af de bedste 2 kg’s brandslukkere på markedet med en effektivitetsklasse på 13A 89B C. Netop denne pulverslukker egner sig perfekt til små brande der kan opstå i både campere eller til mindre brande i shelteret eller i haven.

Læs mere »

Housegard 6 kg pulverslukker

Vejledende pris: KUN 479 kr.

Med denne højkvalitets 6 kg. pulverslukker fra Housegard med en slukningseffekt på 43A 233B C. møder du brandmyndighedernes anbefalinger og får den maksimale sikkerhed omkring dit shelter og i din have.

Læs mere »

Bål ved shelteret: Sådan undgår du brand

Selvom årsagerne til ildebrand er forskellige, så ser Brian Wahl Olsen fra Alm. Brand alligevel mange sammenfald. Under corona-nedlukningen i 2020 så man eksempelvis en stigning i antallet af brande forårsaget af bål i haven.

Særligt i forbindelse med afbrænding af Sankt Hans-bål steg antallet af ildebrande, og hos Alm. Brand forventer man det samme billede i år.

”Mange ser et Sankt Hans-bål som en anledning til at brænde skrald og affald af, men det er en dårlig ide at anvende genstande fra hjemmet til bål i haven og alle mulige andre steder. Vi ser eksempelvis flere eksempler, hvor byggemateriale og gamle træmøbler bliver smidt på bålet, og det kan give voldsomme røggener og skabe et ustabilt bål”, siger Brian Wahl Olsen.

Sådan undgår du, at bålet i haven udvikler sig til ildebrand

Hav altid en brandslukker eller brandtæppe i nærheden af bålet.

30 meter fra bygninger med hårdt tag.

60 meter fra letantændelige markafgrøder.

200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger m.v. samt oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale.

Brug aldrig brandfarlige væsker. Bruge i stedet en lang fakkel for at nå ind til kernen i bål.

Sørg altid for at holde øje med bålet.

Hold afstand og vær opmærksom på børn og dyr omkring bålet.

Sørg for, at bålet er forsvarligt slukket, inden du forlader det.
Hæld vand på og bevar opsyn med bålstedet.

Ring 1-2-2, hvis der opstår brand.

”Det er vigtigt, at man kun bruger rent og tørt træ, når man opbygger bålet. Mit vigtigste råd er, at man altid har et øje på bålet og placerer det i god afstand til brændbart materiale. Vi har været igennem en tør periode, så husk også afstand til træerne i haven, der nemt antændes af varmen”, siger Brian Wahl Olsen.

Som udgangspunkt dækker din husforsikring, hvis Sankt Hans-bål og grill forårsager en brand på huset, men det kræver, at du ikke har udvist groft uagtsomhed.

Similar Posts

Denne side bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at benytte denne side, accepterer du, at vi bruger cookies.  Læs mere