NYHEDER GUIDE

Danmark Padler: Prøv kano, kajak og SUP gratis 21.-29. maj

Danmark Padler kano kajak SUP gratis

Fra den 21.-29. maj har du mulighed for at prøve kajak, kano og SUP gratis, når klubber og kommercielle og offentlige aktører arrangerer Danmark Padler. Se hvor du finder et arrangement nær dig her. Foto: Danmark Padler

Klubber og fællesskaber i hele landet åbner op, så du kan tage familien eller vennerne med ud og prøve kajak og SUP gratis i en forening nær dig. Det sker under Danmark Padler fra den 21. til den 29. maj 2022.

Flere og flere danskere dyrker idræt på vandet. Med mere end 8.000 kilometer kyststrækning og et hav af søer og åer er Danmark i den grad også et blåt land.

Nu har du muligheden for at prøve kajak eller SUP – gratis, når Danmark Padler løber af stablen fra den 21. til den 29. maj 2022. Det er Bevæg dig for livet – kano, kajak og SUP, der Danmark Padler sammen med klubber og kommercielle og offentlige aktører.

Målet er at få så mange danskere som muligt på vandet i løbet af ugen. De deltagende foreninger og aktører stiller instruktører og udstyr til rådighed, så du får en sikker første tur på vandet.

Flere af arrangementerne på listen er gratis. Det fortæller Poul Danborg, der er projektleder i Bevæg dig for livet – kano, kajak og SUP:

”Ugen skal give en øget fokus på bevægelse og motion i vores skønne natur, klubber og fællesskaber, og hvorfor det at padle på vandet er helt unikt”, siger Poul Danborg.

Du kan finde arrangementer, hvor du kan prøve kano, kajak og SUP gratis på kortet via linket her. I toppen af kortet kan du ændre aktivitet mellem kano, kajak og SUP.

Om Danmark Padler

Danmark Padler er fra den 21. – 29. maj 2022.

Her kan interesserede prøve kano, kajak og SUP gratis.

I alt er der 73 arrangementer fordelt over hele landet.

Flere af arrangementerne på listen er gratis.

Find et arrangement på kortet via linket her.

Du kan også finde et arrangement på listen over byer her.

På kortet her finder du kano- og kajakklubber over hele landet

Læs mere om Danmark Padler her.

Danmark Padler er blevet til i et samarbejde mellem DGI, DIF og Dansk Kano og Kajak Forbund.

Derfor skal du deltage i Danmark Padler

I 2021 var der 33 arrangementer’ fordelt på 24 klubber i hele landet. I år er det tal altså mere end fordoblet.

Den store stigning i antallet af arrangementer vidner om den stærkt stigende interesse for særligt SUP og kajak i disse år.

“Når du deltager i Danmark Padler vil du opleve et stærkt foreningsfællesskab, hvor smil og glæde fylder rigtig meget. Samtidig er det muligt at være med sammen med hele familien”, fortæller Poul Danborg, der peger på særligt tre rigtig god grunde til at deltage i Danmark Padler:


“Naturoplevelse, Sundhed for krop og sjæl og Fællesskab”, siger han og uddyber:

“Du oplever den danske natur på en ny og anderledes måde – og fra en anden vinkel. Når du er på vandet, falder kroppen til ro – og så er det samtidig en effektiv motionsform, og så vil du opleve et stærkt foreningsfællesskab, hvor smil og glæde fylder rigtig meget. Samtidig er det muligt at være med sammen med hele familien”, siger han.

Alle arrangementer er samlet på Danmarkskortet her, så det er nemt og overskueligt at finde alle deltagende foreninger.

Similar Posts