I NATUREN NYHEDER

Vinterbadning er naturens lykkepille: Den fedeste følelse for Ditte

Vinterbadning vinterbader

”Det koldeste, jeg har prøvet, var i februar 2021 hvor der var grødis på vandet. Folk var fuldstændig i chok, da jeg postede billedet på Facebook, men det var så fedt”, siger vinterbader Ditte Slotsdal. Privatfoto: Ditte Slotsdal

Vinterbadning er ekstremt populært. Nu åbnes forsøg om det kolde gys gavnlige effekt på stress. “Vinterbadning er naturens lykkepille”, siger vinterbader Ditte Slotsdal

Hvad der i 1940’erne blev beskrevet som en personlighedsforstyrrelse, er i dag en ekstremt populær naturoplevelse: Vinterbadning.

Hvem, der stillede den diagnose for alle landets vinterbadere, vender vi tilbage til. For på en balkon i Ebeltoft sidder Ditte Slotsdal. Her har hun en fabelagtig udsigt ud over Ebeltoft Vig, og det vand, hun ofte nyder en iskold dukkert i.

Det er næsten bibelsk, som det renser kroppen både fysisk og psykisk, Ditte Slotsdal

Hun er netop en af landets mange vinterbadere. Og hun elsker det.

”Det fedeste er den følelse, som man får i kroppen bagefter, og som er rigtig svær at sætte ord på”, siger hun og fortsætter:

”Det er næsten bibelsk, som det renser kroppen både fysisk og psykisk. Jeg kom ned med hovedpine på et tidspunkt, og da jeg kom op igen, var det væk. Det gør noget ved kredsløbet. Det får skavankerne til at gå væk, og man bliver født på ny”, siger den 40-årige lægesekretær, mens hun kigger ud over havet.

Eksplosion i antallet af vinterbadere

Ditte Slotsdal er medlem af vinterbadeklubben Vikingerne i Ebeltoft. Oprindeligt er hun ellers fra Aarhus. Dengang kom hun i Jomsborg, som klubben hedder ved Den Permanente i Risskov.

”Da min mand og jeg meldte os ud af Jomsborg, vidste vi, at vi aldrig kommer ind igen. Der er rigtig mange medlemmer i Jomsborg. Vikingerne er en lille klub i forhold til, men vi har lang venteliste. Vores formand får dagligt opkald fra folk, som gerne vil være medlem, men som hun desværre må afvise.”, siger Ditte Slotsdal og fortsætter:

”Vi har simpelthen ikke plads til flere. Det er træls at skulle afvise folk, men vi har ikke lyst til at sidde som sild i en tønde, som de gør i Jomsborg”, siger hun.

Det var også populært før corona, men det er helt vildt nu, Ditte Slotsdal

Undgå vinterbadning når:

Du har ubehandlet kranspulsåresygdom og/eller brystsmerter (angina pectoris)

Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser

Ubehandlet forhøjet blodtryk

Er du i tvivl så kontakt din læge.

Vinterbadning vinterbader 3
“Jeg kan stadig tænke, ”ej, jeg kommer ikke i vandet i dag”, og det kræver nogle gange sin kvinde at gå ud på broen uden tøj på. Det kan være lidt af en overvindelse”, siger Ditte Slotsdal. Privatfoto: Ditte Slotsdal

Rygtet vil vide, at der kan være en ny klub på vej i Ebeltoft, og ifølge tal fra Vinterbadeforeningen i Danmark, som er en paraplyorganisation for vinterbadeklubberne i Danmark, er behovet der. I dag er der nemlig over 61.000 vinterbadere i Danmark.

For fem år siden i 2016, som var det år, Ditte selv begyndte at vinterbade, var der ”kun” cirka 21.000 medlemmer. Der er med andre ord sket en mindre eksplosion i antallet af registrerede vinterbadere i Danmark.

”Jeg tror corona startede meget af det. Så var folk nødt til at komme ud, og når der så var én i omgangskredsen der havde prøvet det, så bredte det sig, og så gik der lige pludselig dameklub i den. Det var også populært før corona, men det er helt vildt nu”, siger Ditte Slotsdal.

Popularitet giver ny mærkningsordning: Vinterbadepunkt

De fleste strandgæster kender det blå flag, der viser, at badevandet er rent. De blå flag er typisk oppe fra den 1. juni til den 15. september, men derefter er der intet, der fortæller badegæsterne om badevandets kvalitet. Indtil nu.

For vinterbadningens store popularitet betyder, at Friluftsrådet nu introducerer mærkningsordningen ’Vinterbadepunkt’. Det fortæller Winni Grosbøll, der er direktør i Friluftsrådet.

“Vinterbadeklubber skyder op som paddehatte i disse år, og vi oplever en stor interesse for vinterbadning. Men hidtil har der ikke været nogen ordning i Danmark, der garanterer vinterbadere, at badesikkerheden og kvaliteten af vandet er i orden der, hvor man hopper i. Det vil vi gerne give danskerne,” siger Winni Grosbøll.

Vinterbadning vinterbader
“Det er en stor dag i en vinterbaders liv, når der er is på vandet”, siger Ditte Slotsdal. Privatfoto: Ditte Slotsdal

Om Vinterbadepunkt

Drives af Friluftsrådet.

Giver vinterbadegæster garanti for:
– Rent badevand
– Høj badesikkerhed
– Særlige natur- og friluftsoplevelser.

De tre badesteder, som er med i pilotfasen, er:
– Lohals Strand
– Rudkøbing Badeanstalt
– Bagenkop Havnebassin.

Vinterbadepunkt-sæsonen 2021/22 strækker sig frem til maj 2022.

I første omgang kører Vinterbadepunkt som et pilotprojekt med kun tre strande og havne. Her skal man gøre sig erfaringer i løbet af badesæsonen 2021/2022 for at udvikle den nye ordning.

Vinterbadning gav 80-årig kvinde lyst til at slås

Det var Dittes mand, Michael, der fik hende med ud at vinterbade første gang. Siden er det blevet til rigtig mange ture i vandet, både sammen og hver for sig.

”Det var ham, der overtalte mig. Det er jeg glad for. Jeg var dernede på et tidspunkt, hvor der var en ældre kvinde på omkring 80 år, som sagde, ”jeg får lyst til at slås””, siger Ditte og griner, inden hun fortsætter:

10 gode råd til sikker vinterbadning

1. Varm dine muskler op, før du går i det kolde vand ved eksempelvis at løbe eller gå en tur.

2. Har du været i sauna, så lad kroppen køle lidt ned, inden du går i vandet.

3. Brug sko eller sandaler og gå langsomt på badebroen, da den kan være glat.

4. Undgå at få hovedet under vand og hop aldrig i det kolde vand med hovedet først. Tag gerne en hue på.

5. Træk vejret roligt, når du går i vandet – koldt vand kan give dig midlertidig åndenød.

6. Nybegyndere bør kun være 5-10 sekunder i det kolde vand. Mere øvede vinterbadere kan bruge længere tid i vandet.

7. Tag varmt tøj på efter badningen og medbring te, kakao, kaffe eller andre varme drikke.

8. Gå under ingen omstændigheder i vandet, hvis du er påvirket af alkohol eller føler dig sløj.

9. Bad aldrig alene.

10. Hvis du er i tvivl, om dit helbred er godt nok til vinterbadning, så spørg din læge.

”Hold op, hvor er det fedt at se en 80-årig bare hoppe i på den måde og få sådan et boost. Det får virkelig noget i gang i folk. Vi håber selv på, når vi en dag bliver pensionister, at vi kan komme ud hver dag”.

Der er mange, der gør det for det sociale, men jeg vil faktisk helst bade alene, Ditte Slotsdal

Men selvom selv ældre mennesker, som kvinden, Ditte omtaler, ubesværet hopper i vandet, er det vigtigt at tænke sig godt om, inden man gør det. For når man udsætter kroppen for det kuldechok, som vinterbadning giver, trækker blodkarrene sig sammen for at bevare varmen omkring kroppens vitale organer.

Problemet er blot, at blodkarrene i hovedet ikke reagerer ved at trække sig sammen. Det betyder, at man meget hurtigt bliver afkølet og det kan i yderste konsekvens resultere i drukneulykker.

”Det er vigtigt, at man tænker over sikkerheden. Jeg hopper eksempelvis aldrig i, når der er for store bølger. Mange synes også, det er fedt i mørke. Det synes jeg ikke”, siger Ditte Slotsdal, som gerne tager alene ned til vinterbadeklubben.

”Der er mange, der gør det for det sociale, men jeg tager faktisk helst af sted alene og bader med de andre, der nu er der. Jeg har været dernede flere gange med mine veninder og med min mand, og det er også hyggeligt, men jeg kan godt lide at sidde i fred og ro”, siger hun, inden hun deler et godt råd til nybegyndere:

”Hvis man bader hen over sommeren og bliver ved med at hoppe i, når det bliver koldere, så får man ikke så stort et kuldechok, og så kan man bedre kontrollere det”, siger hun.

Nyt forsøg om vinterbadning hjælper på stress

Selvom vinterbadning kan give kuldechok, så er der altså ifølge Ditte Slotsdal langt flere fordele ved det kolde gys. Den største fordel er ifølge hende de psykiske. Mødet med det kolde vand frigiver nemlig både stress- og lykkehormoner.

”Hvis man er lidt depri, bliver man altid glad igen. Man kan simpelthen ikke være sur, når man har været i vandet. Det er naturens lykkepille, og så kan dagen bare komme an, som én i klubben sagde”, siger hun.

Det er det bedste man overhovedet kan gøre for at komme af med stress, Ditte Slotsdal

Men selvom man med sikkerhed kan sige, hvilke hormoner, der udløses ved mødet med det kolde vand, så ved lægevidenskaben faktisk kun meget lidt om de positive effekter ved vinterbadning. Det er nemlig stort set aldrig blevet undersøgt.

Det har psykiatrien i Vejle dog tænkt sig at ændre på. Her skal 15 mænd og kvinder nemlig være med til at teste, om vinterbadning og det kolde gys virker mod depressioner. Men spørger man Ditte Slotsdal, så er der ingen tvivl.

Sådan reagerer kroppen på vinterbadning

Mødet med det kolde vand frigiver en række stress- og lykkehormoner:

Dopamin
Er vigtig for vores opmærksomhed, læring og motivation.

Adrenalin og noradrenalin
Et stresshormon, der blandt andet øger puls og blodtryk og blodgennemstrømning af musklerne. Øger også nedbrydning af sukkerdepoter i lever og muskelvæv.

Kortisol
Et stresshormon, der sender blodet til muskler og væk fra fordøjelsen og hjernen og forbereder kroppen på kamp.

Serotinin
Serotinin er et signalstof, der hjælper på hukommelse, sindstilstand (depression) og sexlyst.

”Man bliver glad i låget, og man får det godt både fysisk og psykisk. Jeg sagde selv mit job op på Aarhus Universitetshospital sidste år på grund af stress, og så brugte jeg vinterbadning som min kur mod stress. Det er det bedste man overhovedet kan gøre for at komme af med stress”, siger hun og fortsætter:

”Der er ingen hokus pokus ved det. Det er bare mindfulness og en fantastisk naturoplevelse. Vi kan se lige op på Mols Bjerge, når vi bader. På et tidspunkt var der sne deroppe, mens vi stod ude i vandet, og hold op, hvor var det bare skønt”, siger Ditte Slotsdal.

Overlæge: ”Vinterbadere lider af personlighedsforstyrrelse”

Forsøget i psykiatrien i Vejle bringer os tilbage, hvor vi slap indledningsvist. Forsøget her står nemlig i skærende kontrast til lægevidenskabens holdning til vinterbadning i 1940’erne. I hvert fald hvis man konsulterede Poul J. Reiter, der var overlæge på 6. Afdeling på Kommunehospitalet i København.

I 1946 skrev han lærebogen Klinisk Psykiatri, hvor han beskrev vinterbadning som en personlighedsforstyrrelse, en diagnose som øjeblikkeligt får Ditte Slotsdal til at slå en høj og hjertelig latter op.

Man kan ikke sige, det ikke er fedt, hvis man ikke har prøvet det, Ditte Slotsdal

”Det lyder fuldstændig vanvittigt. Gad vide, hvad han mente med det?”, siger hun, mens hun stadig sprutter af grin.

”Jeg synes vi er relativt normale her, men det kan da godt være, at vi har det i meget mild grad. Har vi ikke alle sammen et eller andet?”, spørger hun afvæbnede og stadig grinende.

Gode råd til nybegyndere

Start langsomt op.

Begynd sidst på året, så kroppen langsomt vænner sig til det kolde vand.

Gå roligt ud den første gang og tag kun et kort dyp på 5-10 sekunder i det kolde vand.

Følg baderådene.

Kend stedet og strømforholdene hvor du hopper i.

Vær et sted, hvor det er let at komme op ved hjælp af eksempelvis en god og stabil stige.

Det er farligt at vinterbade alene. Få derfor en badeven.

Find en klub på Vinterbadeforeningen i Danmarks hjemmeside.

Vinterbadning vinterbader 2
“Nogle gange går der også sport i, hvem der kan være i vandet længst tid. Jeg prøvede på et tidspunkt, at det til sidst gjorde ondt i fødderne, men man skal alligevel lige i vandet én gang til”, siger Ditte Slotsdal. Privatfoto: Ditte Slotsdal

Hvis der alligevel skulle sidde nogen tilbage derude og har det lidt som Poul J. Reiter, så er det ifølge Ditte Slotsdal bare om at komme afsted og få det prøvet.

”På vindstille dage med havblik, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og man bagefter kan stå og vindtørre på broen, er det bare megafedt. Det skal prøves. Man kan ikke sige, det ikke er fedt, hvis man ikke har prøvet det”, siger hun.

Similar Posts

Denne side bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at benytte denne side, accepterer du, at vi bruger cookies.  Læs mere