NYHEDER GUIDE TELT & SHELTER

Billig camping i Midtjylland: Se kortet hvor der er fri teltning

billig camping fri teltning midtjylland

I Midtjylland er der fri teltning i 29 statsejede skove. Hvis du er til billig camping, kan du gøre det ganske gratis og derved spare udgifter på campingturen med guiden her. Foto: Outdoor-Camping

SE KORTET: Midtjylland gemmer på mange naturskønne perler. Heldigvis er der fri teltning i 29 af de statslige skove i regionen. Guiden her er for dig, som er til både billig camping og skøn natur.

Hvem har ikke hørt om Søhøjlandet omkring Silkeborg og Ulvedalene ved Viborg? Men vidste du så også, at du faktisk også må campere flere steder i regionen ganske gratis? Samtidig er fri teltning, som campingformen hedder, en ekstrem billig camping-form.

Så drømmer du om at slå dit telt op midt i den frie natur, vågne til fuglenes glade sang eller vindens hvisken i trækronerne? Er du samtidig prisbevidst og til billig camping, så gemmer Midtjylland på intet mindre end 29 skønne natur-perler med fri teltning, som blot venter på, at du kommer og trykker pløkkerne ned i den bløde muld.

Inden du kommer så langt, skal du huske, at du kun må sætte telt op i de pågældende skove, og at det kun må sættes på de træbevoksede områder i skovene. Vis respekt for naturen og efterlad gerne området pænere, end da du kom dertil.

Hvis du er usikker på, hvor du må telte, og på hvor grænserne for fri teltning går, så kontakt den lokale naturforvaltningsenhed.

Kilde: Naturstyrelsen

ANDRE LÆSER OGSÅ: SE KORTET: Billig camping i Nordjylland – her er der fri teltning

ANDRE LÆSER OGSÅ: Billig camping i Østjylland: Her er der fri teltning

ANDRE LÆSER OGSÅ: SE KORTET: Billig camping i Sønderjylland – Her er der fri teltning

Billig camping i Midtjylland: Her er der fri teltning

Naturstyrelsen, der hører under Miljø- og Fødevareministeriet, forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder over hele Danmark. Selvom overnatning som udgangspunkt er tilladt på liggeunderlag og i sovepose i alle offentlige skove, så er fri teltning altså kun tilladt i ganske få af dem. I alt drejer det sig om 278 skove på landsplan, og 29 af dem ligger altså i Midtjylland.

Flere af de Midtjyske skove, hvor du må campere gratis, ligger forholdsvis tæt på hinanden. Det betyder, at du relativt nemt kan nå fra den ene skov til den næste til fods eller på cykel. På den måde slipper du for dyr transport og kan derfor nemt komme på ekstra billig camping.

Andre muligheder for billig camping i Midtjylland

Derudover har Naturstyrelsen over 800 gratis teltpladser fordelt over hele landet, som giver mulighed for billig camping. Teltpladserne kaldes “primitive overnatningspladser”, og rigtig mange af dem ligger i Midtjylland. Selvom de kaldes “primitive”, skal man dog ikke lade sig skræmme, da der ofte både er vandhaner og toiletter på pladserne. Det betyder, at forholdene ofte er gode her. Naturstyrelsens teltpladser kan du læse mere om her.

Derudover er der over 750 shelters, fordelt over hele landet, som du også kan bruge og overnatte i. Omkring 630 af dem er offentlige, og mange af dem finder du også i Midtjylland. Dem kan du læse om her.

Her er der fri teltning i Midtjylland

Silkeborg/Søhøjlandet
Høgdal (syd for gården Høgdal), Silkeborg
Hvinningdal Skov, Silkeborg
Gludsted Plantage, Silkeborg
Thorsø Bakker (syd for Øvrevej), Silkeborg
Lovdal Skov, Silkeborg
Vesterskov (syd for naturstien), Silkeborg
Siim Skov, Ry
Kallehaven, Ry

Viborg
Hjermind Skov (nord for Bjerringbro-Ulstrupvejen), Bjerringbro mellem Viborg, Randers og Silkeborg
Havredal Plantage, Viborg
Stendal Plantage, Viborg
Sjørup Skov, Viborg
Ulvedal Plantage, Viborg
Viborg Plantage, Viborg
Vindum Skov, Viborg

Herning
Kompedal Plantage mellem Silkeborg, Herning og Viborg
Havnstrup Brunkulsleje, Herning
Løvbakke Skov (øst for Trælundvej), Herning
Havbjerg Skov, Skive
Ikast Byskov, Ikast

Brande
Hastrup Plantage, Brande
Nørlund Plantage (nord), Brande
Nørlund Plantage (syd), Brande
Palsgård Skov, Nørre Snede øst for Brande

Se kortet: Her er der billig camping med fri teltning i Midtjylland

For overskuelighedens skyld har vi samlet stederne med fri teltning, hvor du må slå dit telt op midt i den frie midtjyske natur. Det har vi gjort i klynger under nærmeste større by, så du nemt får overblik over, hvor du kan tage på billig campingferie i naturskønne omgivelser.

Klik på ikonerne på kortet nedenfor og se brugernes anmeldelser af skovene, hvor der er fri teltning i Midtjylland.

Om camping

“Camping” kommer fra det engelske “camp”, som betyder at ‘slå lejr’.

“Campere” kommer fra det franske camper, som også betyder ‘slå lejr’.

I begge tilfælde er oprindelsen fra det latinske ‘campus’, som betyder ‘mark’.

Kilde: Den Store Danske Ordbog.

Similar Posts

Denne side bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at benytte denne side, accepterer du, at vi bruger cookies.  Læs mere