GUIDE NYHEDER TELT & SHELTER

Billig camping i Østjylland: Her er der fri teltning

Billig camping i Østjylland

I Østjylland er det tilladt at slå teltet op i 29 statsejede skove. Hvis du er til billig camping, kan du gøre det ganske gratis og derved spare udgifter på campingturen. Outdoor-Camping giver dig her en guide til, hvor du må slå dit telt op i Østjyllands frie natur. Foto: Outdoor-Camping

Østjylland gemmer på flere unikke naturperler, hvor du må slå dit telt op – helt gratis. Det kan du gøre i ialt 29 statslige skove i regionen. Guiden her er for dig, som er til både billig camping og skøn østjysk natur.

Vil du ligge i telt midt i Nationalpark Mols Bjerge med eller vågne op med udsigt over Fussing Sø, mens frøerne kvækker lystigt i sivene ved bredden? Så er det faktisk muligt – ganske gratis endda.

Er du samtidig prisbevidst og til billig camping, så gemmer Østjylland på intet mindre end 29 skønne natur-perler, som blot venter på, at du kommer ud og trykker pløkkerne ned i den bløde muld.

Fri teltning, som campingformen hedder, er billig camping i verdensklasse. Her kan du nemlig slå dit telt op midt i den frie natur, gå til ro til vindens hvisken i trækronerne og vågne op igen til fuglenes skønne sang.

Inden du kommer så langt, skal du huske, at du kun må sætte telt op i de pågældende skove, og at det kun må sættes på de træbevoksede områder i skovene. Vis respekt for naturen og efterlad gerne området pænere, end da du kom dertil.

Billig camping i Østjylland: Her er guiden

Naturstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet, forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder over hele Danmark. Selvom overnatning som udgangspunkt er tilladt på liggeunderlag og i sovepose i alle offentlige skove, så er det altså kun tilladt at slå telt op i få af dem. I alt drejer det sig om 278 skove på landsplan, hvor du må telte, og 29 af dem ligger altså i Østjylland.

En del af de østjyske skove, som byder på gratis camping, ligger forholdsvis tæt på hinanden. Det betyder, at du relativt nemt kan nå fra den ene skov til den næste til fods eller på cykel. Også dette hjælper til at holde budgettet nede. På den måde slipper du for dyr transport og kan derfor nemt komme på ekstra billig camping.

Andre muligheder for billig camping i Østjylland

Derudover har Naturstyrelsen over 800 gratis teltpladser fordelt over hele landet. Teltpladserne kaldes “primitive overnatningspladser”, og rigtig mange af dem ligger i Østjylland. Selvom de kaldes “primitive”, skal man dog ikke lade sig skræmme, da der ofte både er vandhaner og toiletter på pladserne. Det betyder, at forholdene ofte er gode her. Naturstyrelsens teltpladser kan du læse mere om her.

Derudover er der over 750 shelters, fordelt over hele landet, som du også kan bruge og overnatte i. Omkring 630 af dem er offentlige, og mange af dem finder du også i Østjylland. Dem kan du læse om her.

Se kortet: Her kan du campere billigt i Østjyllands fri natur

For overskuelighedens skyld har vi samlet stederne, hvor du må slå dit telt op midt i den frie østjyske natur. Det har vi gjort i klynger under nærmeste større by, så du nemt får overblik over, hvor du kan tage på billig campingferie i naturskønne omgivelser.

Klik på ikonerne på kortet nedenfor og se brugernes anmeldelser af skovene, hvor du frit må slå dit telt op i naturen.

Randers
Fussingø Indskove, Randers
Fussingø Udskove, Randers
Fussingø Hesselbjerg, Randers
Fussingø Rar Skov, Randers

Ebeltoft
Helgenæs (Ellemandsbjerget), Ebeltoft
Helgenæs (Naldhøj), Ebeltoft
Ørnbjerg Mølle (del), Ebeltoft
Klokkerholm Skov, Rønde

Aarhus
Himmerigsskov, Trige ved Aarhus
Solbjerg Skov, Aarhus
True Skov (mellem Anelystvej og motorvejen), Aarhus
True Skov (vest for motorvejen), Aarhus

Horsens
Bjerre Skov, Horsens
Kærskov, Horsens
Rold Skov, Horsens
Skablund Skov, Odder
Snabegård Skov, Brædstrup mellem Silkeborg og Horsens

Vejle
Grund Skov, Vejle
Gødding Skov, Vejle
Gyttegårds Plantage, Grindsted
Nørup Kommuneplantage, Engelsholm
Sebberup Skov, Hedensted

Similar Posts

Denne side bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at benytte denne side, accepterer du, at vi bruger cookies.  Læs mere