NYHEDER EFTERÅR FORÅR GUIDE SOMMER VINTER

Vandreruter og hiking i Danmark: De 10 bedste steder at vandre

vandreruter vandre hiking i danmark camønoen

Hiking i Danmark hitter, og ét af de bedste steder at vandre er her ved Møns Klint. Her får du de 10 bedste vandreruter i landet. Foto: kordula vahle fra Pixabay

Danmark er et overflødighedshorn, når det kommer til vandreruter. Hvis du er til hiking, får du derfor her de 10 bedste steder at vandre i Danmark.

ANNONCE

Det koster penge at lave god journalistik.

Der er derfor såkaldte affiliatelinks i artiklen her.

Det betyder, at du støtter Outdoor-Camping økonomisk, når du køb produkter via vores affiliate-links.

På den måde kan du være med til at sikre, at Outdoor-Camping også i fremtiden kan udkomme med relevante artikler som denne.

Hiking og vandring får flere og flere danskere op af sofaen og ud på de snart utallige vandreruter i Danmark. Årsager er der mange af, men specielt én god grund, som går igen hos mange, er den fred og ro, man som vandrer nyder i naturen.

At vandre giver ro i sjælen og tid til fordybelse. Det er noget, som pilgrimme har vidst i hundredvis af år. De tidlige kristne skabte vandre- og pilgrimsruter på tværs af kontinentet til hellige steder og katedraler rundt omkring i Europa.

De 10 bedste vandreruter

  1. Mols Bjerge-stien
  2. Øhavsstien
  3. Camønoen
  4. Bornholms Kyststi
  5. Himmelbjergruten
  6. Fjordstien
  7. Gendarmstien
  8. Hærvejen
  9. Redningsvejen
  10. Kyst til Kyst Stien

Find vandresko her

Mange af de vandreruter, som pilgrimmene anlagde, eksisterer den dag i dag. Selv i Danmark findes der større og mindre pilgrimsruter, som bugter sig ind og ud af landskabet og forgrener sig videre ud i Europa.

Det er på trods af, at vandring op igennem tiden og specielt i løbet af bare et par generationer har mistet meget af sit tag i befolkningen. I dag bruger børn eksempelvis væsentligt mindre tid i naturen end deres bedsteforældre gjorde, da de var børn, og gælder også i forhold til vandring.

Heldigvis er der igennem de senere år kommet større og større fokus på at skabe gode vandreruter i Danmark. Flere af de gamle pilgrimsruter er blevet ”genopdaget”, og det betyder også, at interessen for vandring og hiking heldigvis er stærkt stigende.

Ofte går vandreruterne på tværs af kommuner, og tilmed også landsdele. Men på trods af store afstande, kan man sagtens dele ruterne op i mindre etaper og tage dem af flere omgange. Her får du 10 bedste steder at vandre i Danmark.

Outdoor-Camping anbefaler: 3 gode vandresko

GRATIS FRAGT
Merrell Alverstone 2 GTX Mens, Black / Black
Merrell Alverstone Vandresko Vandresko med Vandtæt og Åndbar GoreTex Membran. Sålen er opbygget med en ydersål der giver et godt greb i underlaget, både på bløde og mudrede underlag, eller hårde sten og klipper. Går du hårde underlag, vil du også ople
Pris fra 1.300
GRATIS FRAGT
Merrell Moab 3 Mens, Olive
Moab 3, Herre Vandresko Moab 3 er en super lækker vandresko fra Merrell. Der er tale om en moderne udgave af en vaskeægte klassiker, idet Moab skoene har været populære blandt vandrere i over 15 år. Overdelen på vandreskoene er lavet af svinelæder og
Pris fra 1.200

Vandring og hiking i Danmark: Her er de 10 bedste vandreruter

10. Kyst til Kyst Stien: Hiking på tværs af Sydjylland

vandre vandreruter hiking i Danmark Kyst til Kyst Stien
Foto: Kyst til Kyst Stien

Kyst til Kyst Stien er en klassisk, jysk vandre- og hiking-rute på omkring 140 kilometer, som går fra Blåvand i vest til Vejle i øst. Undervejs følger man Varde Å, Holme Å og Vejle Å, og der er god mulighed hyggelig overnatning i sheltere med bålpladser undervejs.

Det, der giver Kyst til Kyst Stien en plads mellem Danmarks 10 bedste vandreruter, er den oplevelse, man som vandrer får af Jyllands ekstremt varierede natur. Når man vandrer fra den vilde vestkyst over Jyllands højderyg og ned i Vejle Ådal, som de store gletchere skar ind i landskabet for tusinder af år siden, føles det nærmest som at bevæge sig et land til et andet.

Naturen undervejs er derfor præget af blandt andet smalle dale, som åerne har været årtusinder om at skære ud i landskaberne, store græsenge med blomster, åbne heder, våde moser og meget mere.

På ruten er der primitive teltpladser, hvor du kan overnatte op til to nætter, og der er adgang til vand, das og bålplads på pladserne. Enkelte steder koster det et mindre beløb for en overnatning, men de fleste steder er det gratis. Teltpladserne må kun benyttes af vandrere.

Du kan læse mere om Kyst til Kyst Stien på Kyst til Kyst Stien.

Calazo friluftskort: Kort over Kyst til Kyst Stien

Calazo friluftskort er en serie af outdoor-kort, som er udviklet blandt andet med fokus på vandring. Her finder du informationer om alt fra frie campingområder og teltpladser, shelters, parkeringsmuligheder samt tips om indkvartering og overnatning og meget andet.

Kortet har en vejledende pris på 129,95 og fås over Kyst til Kyst Stien øst: Tofterup – Vejle og over Kyst til Kyst Stien vest: Blåvands Huk – Tofterup.

Calazo friluftskort over Kyst til Kyst Stien øst: Tofterup – Vejle og kan købes hos Bog & idé her.

Calazo friluftskort over Kyst til Kyst Stien vest: Blåvands Huk – Tofterup og kan købes hos Bog & idé her.

9. Redningsvejen: Vild vandring i Nationalpark Thy

vandre vandreruter hiking i danmark nationalpark thy redningsvejen vorupør
Redningsvejen i Nationalpark Thy går gennem Vorupør. Foto: Kim Boll fra Pixabay

Nationalpark Thy indeholder en myriade af veje stier og vandreruter, som fører gennem forskellige varierede og storslåede landskaber. Nationalparken byder derfor både på mulighed for vandring i skove, på heder, i klitter og på fortidens kridtøer.

Desværre er mange vandreruter i nationalparken ikke specielt godt forbundet, men særligt den gamle redningsvej adskiller sig fra mange af de andre stier. Redningsvejen starter ved færgehavnen på Agger Tange og giver mulighed for hiking langs klitterne ved havet, hvor man kan vandre næsten hele vejen gennem nationalparken til Hanstholm og videre helt til Bulbjerg.

En god bog: Natur på kanten – i og omkring Nationalpark Thy

vandre vandreruter hiking i danmark nationalpark thy
Foto: Forlaget Vestenvind

Natur på kanten er en afløser af bogen Nationalpark Thy – natur i særklasse, som var en stor succes. Her samles naturherlighederne fra Agger Tange til Bulbjerg i en bog med helt nye tekster og helt nye billeder. Det er naturen i de åbne vidder, kyst, klitter, sø og heder, som er prioriteret højt, både inden for og uden for Nationalpark Thy´s grænser.

Natur på kanten – i og omkring Nationalpark Thy har en vejledende pris på 489,95 kroner og kan købes hos Bog & idé her.

Redningsvejen blev i gamle dage brugt, når redningstjenesten skulle frem til de forliste søfolk, som strandede ud for den barske kyst. Af samme årsag er ruten markeret med en redningsbåd. Ruten er cirka 80 kilometer og er derfor god at tage på en uges tid.

Vandrestien kommer helt tæt på havet og klitterne, og det er let at fornemme områdets vindblæste, barske skønhed. Der er primitive overnatningspladser undervejs – især i plantagerne. Det er dog også muligt at komme til at overnatte på kroer, bed and breakfast eller lignende.

Læs mere om Nationalpark Thy og Redningsvejen her.

Outdoor-Camping anbefaler: 3 gode rygsække til vandring

GRATIS FRAGT
The North Face Terra 65L
North Face Terra 65 Vandrerygsæk Solid og fuldt justerbar Rygsæk på 65 liter, hvor du kan pakke til både dage, uger eller måneder på farten. Terra 65 er en af de bedste Vandrerygsække fra The North Face, med et kraftigt og polstret hoftebælte, og fuld
Pris fra 1.300
GRATIS FRAGT
The North Face Terra 65L
North Face Terra 65 Vandrerygsæk Solid og fuldt justerbar Rygsæk på 65 liter, hvor du kan pakke til både dage, uger eller måneder på farten. Terra 65 er en af de bedste Vandrerygsække fra The North Face, med et kraftigt og polstret hoftebælte, og fuld
Pris fra 1.300
GRATIS FRAGT
Osprey Womens Ariel Plus 70 (Blå (NIGHT JUNGLE BLUE) XS/S)
Rummelig, velventileret og komfortabel rygsæk med uundværlige features, der gør de lange vandreture og ekskursioner ud i vildmarken til en sand fornøjelse. Også velegnet som en rejserygsæk til den velberejste backpacker.Osprey Ariel Plus 70 er Ospreys stø
Pris fra 2.999

Find flere rygsække her

8. Hærvejen, Den formentligt mest kendte af Danmarks vandreruter

Hærvejen gemmer på en myriade af stemningsfulde steder. Her ved Gejlå Broen i Sønderjylland. Foto: Gerda Bouma, Destination Sønderjylland

Hærvejen er formentligt den mest kendte af alle Danmarks mange vandreruter. Som navnet antyder blev vandreruten blandt andet brugt til at transportere store hærskarer, men også meget mere end det. I middelalderen og langt op i historien har blandt andre pilgrimme startet deres lange rejser på hærvejen, som har ført dem ned gennem Jylland og videre ud i Europa til Santiago de Compostela og andre hellige steder.

https://www.outdoor-camping.dk/termokande-termokrus-termoflaske-05-l-termoflaske-1-liter-test-stanley-termokander-termokrus-termoflasker/

Hærvejen kaldes derfor også Pilgrimsvejen samt Kongevejen og Oksevejen og vandreruten er formentligt den bedste måde at opleve Jylland til fods på. Den 280 kilometer lange vandrerute strækker sig fra Viborg i nord til Slesvig i syd. Fra Padborg til Slesvig hedder vandreruten dog Ochsenweg og nord for Viborg er ruten forlænget til Frederikshavn og Hirtshals.

Hele vandreruten er afmærket, og starter man om sommeren, kan man ovenikøbet droppe den tunge rygsæk og i stedet vandre fra hærvejsherberg til hærvejsherberg. En overnatning her koster kun i omegnen af 100 kroner per person, og derudover er der adskillige primitive overnatningspladser langs ruten.

Hærvejen – Pilgrimsvejen fra Hirtshals / Frederikshavn til Danevirke

Hærvejen - pilgrimsvejen fra Hirthshals til Dannevirke af Henrik Tarp _ Bog & idé
Foto: Hovedland

Hærvejen – Pilgrimsvejen fra Hirtshals/Frederikshavn til Danevirke har gode kort og indeholder de oplysninger, enhver har brug for, om blandt andet mulighederne for overnatning, B&b, hoteller, men også shelters eller bare steder, hvor man kan slå teltet op. De foreslåede dagsmarcher i bogen er på cirka 25 kilometer.

Hærvejen – Pilgrimsvejen fra Hirtshals/Frederikshavn til Danevirke har en vejledende pris på 179,95 kroner og kan købes hos Bog & idé her.

Hiking på hærvejen eller oksevejen giver derfor mulighed for at opleve, nogle af de fantastiske naturlandskaber, vi stadig har i Danmark. Det er en vandring, der tager cirka 3 uger, og ”den vilde” natur er alle vegne: brusende have, udstrakte heder, plantager, dybe hulveje og rislende vandløb.

Læs mere om Hærvejen her.

7. Gendarmstien: Historisk vandring langs smukke Flensborg Fjord

vandreruter vandre hiking i Danmark Gendarmstien Sønderskoven efter Skydebanen
Gendarmstien går forbi Sønderskov med denne smukke udsigt ved Sønderborg. Foto: Raul Hirian

Gendarmstien er en af Danmarks absolut smukkeste vandreruter. Den 84 kilometer lange hiking-rute snor sig langs den smukke Flensborg Fjord. Vandreruten er inddelt i fem etaper, som gør den ideel at afsætte en uge til i en af ferierne, men kan selvfølgelig også tages enkeltvis.

Ordet “gendarm” kommer fra fransk og betyder ”mænd under våben”, og gendarmernes opgave var at beskytte tolderne ved Danmarks grænse langs floden Elben ved Hamborg. Efter tabet af Sønderjylland, Slesvig og Holsten rykkede gendarmerne nordpå, men ved genforeningen i 1920 rykkede Gendarmstien til dens nuværende placering.

Efter mere end 100 år gik Gendarmstien næsten til grunde, men i 1980’erne fik man igen øjnene op for den historiske og smukke sti, og en genrejsning blev sat i værk. På nogle hjemmesider fremgår det, at Gendarmstien er væsentligt kortere end beskrevet her. Det kan skyldes, at ”Mølleetapen” først blev koblet på det samlede stinet for få år siden, så det nu er muligt at vandre 84 kilometer ad den historiske og smukke rute.

Hver etape bugter sig langs fjordens kyster og byder på et varieret og til tider kuperet landskab. Vandreruten giver god mulighed for at opleve sjældne planter, dyr og skønne landskaber langs fjorden med alt fra orkideer til frøer og fugle, tunneldale, klinter og stenrev. Samtidig kan du gå på opdagelse i historien og de mange myter og sagn, der knytter sig til Gendarmstien og grænselandet.

Læs mere om Gendarmstien her.

Gendarmstien: Guidebog til Gendarmstien

vandre vandreruter hiking i Danmark Gendarmstien
Foto: Hovedland

Forfatteren Ulla Conrad har gået turen, og har undervejs skrevet en let spirituel bog om oplevelserne på Gendarmstien, dens historie, om grænselandet og om kunst og kultur. Gendarmstien er fuld af praktiske råd, om forberedelserne, om overnatning og forplejning under vejs.

Gendarmstien har en vejledende pris på 189,95 kroner og kan købes hos Bog & idé her.

6. Fjordstien: Vandring gennem historie, geologi, kultur og natur

FrederikssundNatur ved Roskilde fjordFoto: Søren Wesseltoft 2009
Solnedgang ved Frederikssund ved Roskilde Fjord Foto: Søren Wesseltoft

Fjordstien er en 275 kilometer lang vandre- og cykelsti, der går hele vejen rundt langs Roskilde- og Isse Fjord. Vandrestien byder derfor på mulighed for hiking helt tæt på kysten med udsigt til vandet, hvor du mærke den salte brise fra fjorden.

Ruten er trafiksikker hele vejen rundt og afmærket med træpæle og små, blå skilte. Selvom det meste af stien er asfalteret, har den flere steder sit eget forløb med et trampespor langs vandet, hvilket gør Fjordstien til en af de mest autentiske vandreruter i Danmark.

Det fantastiske ved turen er, at du her får et møde med alt fra geologi til historie, kultur og natur. Det naturlige startpunkt er Roskilde, og langs hele Vandreruten er der lejrpladser, hvor man kan overnatte midt i naturen.

Med 275 kilometer vandrerute er der nok at tage fat på, men for mange er Hornsherred et overset hotspot af skønne naturoplevelser. Herfra kan man også tage turen over til den idylliske Orø i Isefjord og videre til Holbæk. Fjordstien har også forbindelser til den 40 kilometer lange og meget anbefalelsesværdige Skjoldungesti.

Du kan læse mere om Fjordstien her.

Calazo friluftskort: Kort over Roskilde & Nationalpark Skjoldungernes land

vandre vandreruter hiking i Danmark fjordstien
Foto: Calazo Förlag

Calazo friluftskort over Roskilde & Nationalpark Skjoldungernes land er et outdoor-kort, som er udviklet blandt andet med fokus på vandring. Her finder du informationer om alt fra frie campingområder og teltpladser, shelters, parkeringsmuligheder samt tips om indkvartering og overnatning og meget andet.

Calazo friluftskort over Roskilde & Nationalpark Skjoldungernes land har en vejledende pris på 129,95 og kan købes hos Bog & idé her.

5. Himmelbjergruten: 125 højdemeter med udsigt til søer og skove

Himmelbjergsstien
Tårnet på Himmelbjerget i det smukke Søhøjland i Jylland er et ikonisk byggeri. Foto: Magnus Torfoss

Himmelbjergruten er en 52 kilometer lang hiking-rute gennem Søhøjlandet omkring Himmelbjerget. Selvom der kun er 52 kilometer rundt om det berømte ”bjerg”, er turen i særklasse og en af Danmarks absolut bedste vandreruter.

Ruten går fra Ry, nord om Himmelbjergsøerne med det smukke, varierede og spændende landskab langs Gudenåen, som strømmer gennem Himmelbjergsøerne. Herfra går vandreturen stejlt op til Himmelbjergets top, hvor du kan mærke en højdeforskel på cirka 125 meter, inden turen slutter i Silkeborg

Himmelbjergrutens 52 kilometer gør den perfekt til en weekendtur eller over en forlænget weekend. Vandreruten er godt afmærket med prikker på pæle og pile, der viser, hvor du skal dreje. Søhøjlandet er kendt som Danmarks Outdoor-hovedstad. Det betyder blandt andet, at der er masser af sheltere og primitive overnatningspladser tæt ved ruten.

Hvis du vil opleve Himmelbjerget skal du tage ruten syd om søerne. Men skal man have det fulde udbytte af turen, anbefaler vi, at man sætter hele weekenden og gerne en dag eller to ekstra af til at vandre ruten, så man kan nå hele vejen rundt. Fra Silkeborg er der forbindelse til den 76 kilometer lange Træksti, som også kan anbefales.

Du kan læse mere om Himmelbjergruten her.

Kunsten at bestige Himmelbjerget: En kærlighedserklæring til Himmelbjerget

vandre vandreruter hiking i Danmark Himmelbjergsstien kunsten at bestige himmelbjerget
Foto: Haase Forlag

Kunsten at bestige Himmelbjerget er et portræt af den store sagnomspundne bakke mellem Ry og Silkeborg. En vandring opad på sporet af de mange historiske og mytologiske begivenheder, der har udspillet sig netop her. Og en tur rundt i det midtjyske Søhøjland.

Kunsten at bestige Himmelbjerget har en vejledende pris på 229,95 kroner og kan købes hos Bog & idé her.

4. Bornholms Kyststi: Vandretur med vandfald i dramatisk natur

vandre vandreruter hiking i Danmark bornholms kyststi Helligdomsklipperne_Destination Bornholm
Bornholms Kyststi går blandt andet forbi Helligdomsklipperne Foto: Destination Bornholm

Langs hele kysten på den bornholmske klippeø løber de gamle redningsstier, som snor sig i dybt skovene og dybt ned i sprækkedalene, hvor de små stier bugter sig gennem den helt specielle bornholmske natur. Som de fleste ved, minder Bornholm på ingen måde om andre steder i Danmark, og vandring og hiking på Kyststien er formentligt den absolut bedste måde at opleve solskinsøen på. 

Af smukke punkter på Bornholms kyststi kan nævnes turen rundt om Hammerknuden, langs Kobbe Å og Døndale Å, der begge ender ved noget så eksotisk i Danmark som vandfald. Døndalefaldet er med sine 25 meter faktisk Danmarks højeste. Ekkodalen er et tredje must-see, som med sine 12 kilometer er Bornholms længste sprækkedal.

Det gode ved Bornholm er, at der er gode busforbindelser, og rigtig mange gode sheltere langs kyststien. Det gør, at man nemt kan bryde Bornholms kyststi op i flere etaper, som kan tages i hug eller over længere tid. Der er altid noget at komme tilbage efter og se eller gense på Bornholm, og som en af Danmarks absolut bedste vandreruter skal kyststien opleves mindst én gang i livet.

Du kan læse mere om at vandre på Bornholm her.

Calazo friluftskort: Kort over Bornholms Kyststi

vandre vandreruter hiking i Danmark bornholms kyststi
Foto: Calazo Förlag

Calazo friluftskort over Bornholm er et outdoor-kort, som er udviklet blandt andet med fokus på vandring. Her finder du informationer om alt fra frie campingområder og teltpladser, shelters, parkeringsmuligheder samt tips om indkvartering og overnatning og meget andet.

Calazo friluftskort over Bornholm har en vejledende pris på 129,95 og kan købes hos Bog & idé her.

3. Camønoen: Hiking ved vidunderlig verdensarv

vandre vandreruter hiking i Danmark Camønoen
Camønoen går blandt andet forbi Møns Klint, der er på UNESCO Verdensarvsliste. Foto: kordula vahle fra Pixabay

Camønoen er en 175 kilometer og cirka 250.000 skridt lang vandrerute gennem klintekongens land. I alt er der 12 etaper på Camønoen, som kan tages enkeltvis eller samlet over flere dage. Gør man det sidste, skal sætte cirka to uger af til turen, men så får man også en virkelig fantastisk hiking-oplevelse

Camønoen består af flere smukke vandreruter, som bugter sig ind i urskoven, og videre ind i jættestuernes land, tæt forbi grotteedderkoppen, langs strand, på mark og ud på Møns dragende Klint. Af rutens 12 etaper er foretrækker redaktionen at vandre Mælkevejen på 12,7 kilometer og Klinteetapen på 16,6 kilometer.

En stor fordel ved Camønoen er, at den er for alle, så selv gangbesværede kan opleve Møns Klint, der blev optaget på den Danske UNESCO Verdensarvsliste. Bagsiden ved denne del af vandreruten er, at den er ekstremt befærdet, og det forstår man jo godt, at den er. Den er nemlig ekstremt smuk.

Mælkevejen og Klinteetapen er forbundne og kan derfor tages over en god weekend. Det er samtidig nogle udfordrende og meget dramatiske etaper. Mod nord på mælkevejsetapen er der pladser til telt og en shelterplads mod syd. Vand kan fås ved Geocenter Møns Klint eller på Camping Møns Klint, hvor der også kan overnattes.

Du kan læse mere om Camønoen her.

Pilgrimsfærd i Danmark: Bog med beskrivelse af Camønoen

vandre vandreruter hiking pilgrimsfærd i Danmark
Foto: Legind

I en tid med stress, tidstyranni og stramme kalendere er pilgrimsvandringer igen kommet på mode. Pilgrimsfærd i Danmark gennemgår i alt 53 etaper på de danske pilgrimsruter med beskrivelser af natur- og kulturoplevelser undervejs. Herunder Hærvejen, Klosterruten og Camønoen med flere.

Pilgrimsfærd i Danmark har en vejledende pris på 249,95 kroner og kan købes hos Bog & idé her.

2. Øhavsstien: Enestående vandrerute på Sydfyn

vandreruter vandre hiking i danmark øhavsstien
Øhavsstien bringer vandreren igennem en smuk og kuperet vandrerute. Foto: Outdoor-Camping

Øhavsstien er en af Danmarks længste vandreruter. Ruten strækker sig over Sydfyn, Ærø og Langeland og byder på fantastiske udsigter ud over Øhavet og de mange små øer, som omkranser Det Sydfynske Øhav.

Øhavsstien er en trampesti forbeholdt vandring og hiking og er afmærket hele vejen med pæle og piktogrammer af vandrere. De 220 kilometer har et ekstremt alsidigt forløb gennem et enestående kulturlandskab, som blev skabt under sidste istid, med flotte naturområder, idylliske herregårde, landsbyer og smukke købstæder.

Ruten byder på mulighed for at vandre på både kuperede og flade etaper. Et decideret favoritsted på ruten er derfor svært at finde og afhænger meget af temperament. Men Svanninge Bakker ved Faaborg byder på ubeskriveligt smukke udsigter og frodige grønne dale i det bakkede landskab.

Du kan læse mere om Øhavsstien her.

Calazo friluftskort: Kort over Øhavsstien

Calazo friluftskort er en serie af outdoor-kort, som er udviklet blandt andet med fokus på vandring. Her finder du informationer om alt fra frie campingområder og teltpladser, shelters, parkeringsmuligheder samt tips om indkvartering og overnatning og meget andet.

Kortet har en vejledende pris på 129,95 og fås over nord: Faaborg & Svendborg og over syd: Ærø & Rudkøbing.

Calazo friluftskort over Øhavsstien nord: Faaborg & Svendborg kan købes hos Bog & idé her.

Calazo friluftskort over Øhavsstien syd: Ærø & Rudkøbing kan købes hos Saxo her.

1. Mols Bjerge-stien: 60 kilometer hiking i Danmarks smukkeste natur

vandre vandreruter hiking i Danmark Mols Bjerge-stien Kalø
På Mols Bjerge-stiens Kaløetape kommer man forbi Kalø Slotsruin. Den 1,5 kilometer lange vej ud ad dæmningen til Kalø Slotsruin er Danmarks længste middelaldervej og en rejse godt 700 år tilbage i tiden. Foto: Sebastian Nils

De danske mini-bjerge Mols Bjerge ligger mellem Ebeltoft og Kalø Vig og rager 137 meter op i luften. Mols Bjerge-stien, som bugter sig ind og ud af det kuperede og meget varierede landskab, er i alt 60 skønne kilometer, som gør turen her til nummer ét på listen over vandreruter i Danmark.

Mols Bjerge-stien er derudover internationalt certificeret af European Ramblers Association som Leading Quality Trail. Det betyder, at vandreruten er internationalt anerkendt som en af de bedste ruter til hiking og vandring, overhovedet.

Mols Bjerge-stien er inddelt i tre dagsetaper på cirka 20 kilometer hver: Kaløetapen, Bjergetapen og Ebeltoftetapen. Stierne er markeret med hvid skrift på grønne skilte på egetræspæle. Hvis de 20 kilometer, hver etape er, er for meget at vandre på en dag, kan du halvere turene midtvejs, hvor skilte viser genveje på ruterne.

Hvilken etape, der er bedst, afhænger igen af temperament. For os her på redaktionen er det komplet umuligt at vælge. Vi tager gerne alle etaper igen og igen og igen…

Læs mere om Mols Bjerge-stien her.

Den store bog med rutebeskrivelser: Vandreture i Danmark

Vandreture i Danmark: Den store bog om vandreoplevelser. Foto: Legind

Vandreture i Danmark fungerer som en rigtig god og praktisk guide til spændende og naturskønne vandreture i hele landet med 134 ruter fordelt på Jylland, Fyn, Sjælland og øer. Bogen er skrevet af naturvejleder Torben Gang Rasmussen, der har mange års erfaring med at arrangere vandreture.

Vandreture i Danmark har en vejledende pris på 299,95 kroner og kan købes hos Bog & idé her.

Similar Posts