NYHEDER

Vinter i verdensklasse: Bornholm får international pris

Bornhom ferie vinter destination

Stor international anerkendelse til Bornholm: Destination Bornholm vinder fornem international pris for sit arbejde med Bornholm som vinter- og ferie-destination.

Destination Bornholm tager endnu en titel og en rigtig flot og vigtig en til samlingen. Arbejdet med Bornholm som vinterø, sikrer nemlig solskinsøen en fornem pris i den europæiske prisuddeling ECTN Awards.

Her får Destination Bornholm en fornem førsteplads for sit digitale arbejde med Bornholm som vinter-destination. Det er European Cultural Tourism Network, der tildeler Bornholm prisen i kategorien digitalisering for ’Winter Island Bornholm – Creating a smart travel destination’.

Det fortæller Stefan Asp, der er leder af marketing og digital udvikling:

“Destination Bornholm er naturligvis meget stolte over den flotte hæder. Vi er stolte af, at vores flerårige indsats for at understøtte Destination Bornholms medlemmer, særligt i vinter-perioden, har opnået international anerkendelse. Det er en stor cadeau til alle, der har bakket op om arbejdet”, siger han.

Ny app skal markedsføre Bornholm som vinter-destination

Destination Bornholms får førstepladsen for arbejdet med alt lige fra projektudvikling, markedsføring, udvikling af app, samt digital turistinformation. Prisen er en international anerkendelse af Destination Bornholms indsats for at videreudvikle øen som vinter- og helårsdestination.

Som grund for prisen gives blandt andet, at appen BORNHOLM og hjemmesiden bornholm.info giver det bedste overblik over hvilke steder, der har åbent på Bornholm. Det fortæller Pernille Kofod Lydolph, der er direktør i Destination Bornholm:

”Med prisen får vi alle et skulderklap for vores fælles indsats, som i den grad også har vist sit værd. Med en vækst på knap 150 procent målt på overnatninger i perioden 2018-21 og i månederne november til december, som er vores fokusperiode, kan vi alle være glade og tilfredse”, siger hun og fortsætter:

Foran os står en periode, hvor vi unægtelig bliver udfordret af de stigende energipriser, men prisen viser os, at den vej som vi i fællesskab har lagt, vækker opmærksomhed internationalt. Det varmer”, siger Pernille Kofod Lydolph.

Similar Posts

Denne side bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at benytte denne side, accepterer du, at vi bruger cookies.  Læs mere