NYHEDER TELT & SHELTER

Pas på naturen: Sheltere fjernes og adgang lukkes

Hærværk

Hærværk er desværre ikke noget særsyn ved landets shelterpladser. Her er et træ fældet med økse ved shelterne i Sofielund Skov ved Svendborg, mens harpiksen flyder fra det friske sår på træet i baggrunden. Foto: Outdoor-Camping

Adgang til naturen begrænses, sheltere lukker og bøder udstedes. Dårlig opførsel og hærværk i naturen straffer alle, der ønsker at komme ud. Det er derfor vigtigt at passe godt på naturen.

Hos bookenshelter.dk har man netop opdaget endnu et nedhugget træ. Opdagelsen er sket blot én time efter, at naturvejleder Leif Sørensen har talt med Outdoor-Camping om netop hærværk.

”Det er rigtig træls det her. Det er et omsiggribende problem med træer, der fældes. Vi ser også, at folk går ind på naboernes grunde og fælder træer. Det bliver de heller ikke altid lige glade for”, siger Leif H. Sørensen.

Træet, der blev hugget ned, stod ved shelteren ved Millinge Klint. Shelteren drives af bookenshelter.dk, men stod på kommunens grund. Antallet af henvendelser om hærværk er et stigende problem for bookenshelter, der mærker et stigende pres på grund af corona-situationen.

Det nedhuggede træ her blev fundet af naturvejleder Leif Sørensen fra bookenshelter.dk den 23. marts i år. Det sker jævnligt, at han ser beskadigede træer på deres pladser. Foto Leif Sørensen

”Det vælter ud med folk, som ikke aner, hvordan man gebærder sig i naturen, og som er meget naturfjerne, men som tror, at de skal ud og lege alene i vildmarken. Der er en tendens af, at det er min ret at være her og gøre som jeg gør, men det er træls når andre gør det. Det er få der gør det, men det er rigtig træls for rigtig mange. Man skal skrue ned for den store egoknap og op for fællesskabsknappen i stedet” sige han.

Marie må fjerne lort og lokumspapir

Ifølge Leif Sørensen er der specielt tre områder, som giver problemer. Dels er der situationen omkring brænde, hvor folk hakker træer ned. Derudover er der en gruppe, som ikke vil acceptere, at man skal booke sheltere. Endelig er der affald og ligegyldighed over for parkeringsregler, som giver store problemer.

Alt det oplever man også hos Naturstyrelsen. Flere steder i Nordsjælland har de måtte spærre indgange til flere skovområder blandt andet ved Erimitageslottet i Dyrehaven med kæder og bomme, fordi folk i stigende grad er begyndt at køre ind i skovområderne i bil.

I Østjylland har Naturstyrelsen også afspærret områder ved blandt andet strandengen ved Dragsmur mellem Mols og Helgenæs med kædebomme. Da der var flest mennesker derude i sommer, var der et sted mellem 10 og 20 overnattende autocampere, som var parkeret rundt omkring i terrænet.

Strandengen er et fredet naturområde og alle bilerne og autocamperne var hårdt for den sårbare natur, og derudover forstyrrede trafikken fra både mennesker og biler dyrelivet og især fuglelivet derude.

Derudover er der særligt ét affaldsproblem, som er blevet en hovedpine for medarbejderne under coronaen: Lort. Det fortæller Marie Roland, der er naturvejleder i Storstrøm.

”Toiletpapir og lort er ikke rart at samle op, men det gør vi, fordi der er en tendens til, at når tingene ser beskidte eller hærgede ud, så bliver tingene også mere beskidte og hærgede. Hvis tingene ser nye og rene ud, så passer folk også bedre på det”, siger hun.

Fjernelse af sheltere og bøder til syndere

Dumping af affald er generelt et problem. Det drejer sig ikke kun om lort og madaffald, men også om byggeaffald og meget andet. Ofte finder Marie Roland og hendes kollegaer noget i affaldet som fortæller, hvor det kommer fra, og så bliver sagerne anmeldt til politiet.

Det resulterer i store bøder, til dem der efterlader affaldet. Det gør det også til de folk, der udøver hærværk som fældning og afhugning af træer og beskadigelse af sheltere, som man oplever hos både Naturstyrelsen og hos bookenshelter.

I yderste konsekvens har hærværket betydet fjernelse af tilgængelige sheltere fra listen på bookenshelter.dk. I 2020 måtte man her fjerne en enkelt shelter fra listen. Og selvom 2021 kun er tre måneder gammel, har man allerede måtte fjerne en shelter mere fra listen i år.

“Folk må lære at acceptere, at når de er på andres grund, så er det deres regler, man retter sig efter. Der har vi et enormt arbejde foran os med at lære de her mennesker, hvordan man bruger, benytter og passer på naturen. Det er dybt uheldigt, at sheltere forsvinder, fordi folk lader børn skære i tagpap og beskadiger træerne. Det gør ondt, synes jeg”, siger Leif Sørensen.

De problemer, som Leif Sørensen omtaler her, oplever man også hos Aage v. Jensens Fonde. Her har fonden til formål at støtte naturen og at udbrede viden om den.

I sommeren 2020 instruerede en far sine børn i at afbarke træerne til optænding af bål ved Horne på Sydfyn. 14 træer nåede familien i alt at ødelægge, inden de blev stoppet. Faderen blev efterfølgende politianmeldt og fik en stor bøde for hærværket. Privatfoto

”Vi har oplevelser på ugentlig basis med naturuvante folk, som ikke kan se konsekvenserne af deres handlinger. Nogle steder kan det næsten ikke blive vildere med overtrædelser af alt fra adgangsbestemmelser, hærværk og ulovlige bålafbrændinger”, siger Jacob Palsgaard Andersen, der skovrider ved Aage V. Jensen Naturfond på Æbelø.

Fortvivlende situation: Adgang til overnatning på ø lukkes

Hos Aage v. Jensens Fonde forvalter man 19.000 ha jord overalt i Danmark. Et af de steder er Æbelø, som ligger ved Nordfyn

Æbelø er fredet, hvilket giver en del begrænsninger og muligheder for ejerne af øen og for dens gæster. Én af de ting, som fonden har mulighed for, er at give grønt lys for overnatning.

”Det har vi gjort længe. Vi har ikke haft gigantiske oplevelser med dårlig opførsel, men under coronaen har vi oplevet en fordobling af antallet af gæster på Æbelø, og det har haft konsekvenser for naturen og dyrelivet på øen”, siger Jacob Palsgaard Andersen og fortsætter:

”Selvom mange har søgt tilladelse til overnatning på Æbelø og har fået det, så ser vi også folk, som slår telt op uden tilladelse, som færdes på områder, hvor de ikke må, og som fælder træer og hugger grenene af dem og bygger bål på steder, hvor der ikke må være ild. Nogle angrer, når vi konfronterer dem med det, men der er også andre, der er fuldstændig ligeglade. Det er fortvivlende”.

Alt dette sker på trods af, at der er forbud mod bål og åben ild på øen. Derudover er der kun offentlig adgang i private skove fra klokken 6 om morgenen til solnedgang, og så skal hunde skal holdes i snor. Sker det ikke, kan det få store konsekvenser især for ynglende fugle og for råvildtet, som får lam senere på foråret.

”Derfor ønsker vi ikke længere overnattende gæster på Æbelø, og det betyder også, at vi ser os nødsaget til at øge vores opsyn med øen hen over sommeren, så vi undgår ubudne og overnattende gæster. Der var på forhånd givet et par tilladelser til overnatning på øen i år, men de er trukket tilbage”, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Alle taber: Et fælles ansvar at oplyse

Selvom alle tre fortæller, at det er et fåtal, som opfører sig dårligt, rammer konsekvenserne alle. Derfor er de tre også enige om, at det er et kollektivt ansvar at få rettet op på den dårlige adfærd.

”Vi er imod at sætte store skilte op, fordi det er træls for det store flertal, som godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Men vi vil gerne opfordre til, at folk snakker sammen derude, specielt på de steder, som er velbesøgte, er det vigtigt at tale sammen”, siger Leif Sørensen fra bookeenshelter.dk.

Den del er Marie Roland fra Naturstyrelsen enig i. Hun opfordrer derudover til, at folk i ordets bogstavelige forstand tager deres lort med sig igen, når de går.

”Vi kunne rigtig godt tænke os, at folk, i de tilfælde hvor toiletterne enten er aflåste, eller hvis der slet ikke er noget, husker en lille skovl eller en pose til turen, så de enten kan grave det ned eller tage det med sig tilbage igen”, siger hun.

Endelig skal folk respektere reglerne både i de private og i de offentlige skove, mener man hos Aage v. Jensens Fonde.

”Folk skal som minimum sætte sig ind i, hvilke regler der gælder på stedet og så overholde dem. Så er vi langt i de private skove”, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Similar Posts